Depuy Synthes EXPEDIUM SFX Handbuch Seite 32

ADVARSLER, FORHOLDSREGLER
OG MULIGE BIVIRKNINGER VED
MIDLERTIDIGE INDRE METAL-
FIKSERINGSANORDNINGER
Følgende advarsler, forholdsregler og mulige bivirkninger bør
kendes af kirurgen og forklares til patienten. Disse advarsler
inkluderer ikke alle bivirkninger, der kan optræde ved
kirurgi i almindelighed, men er vigtige overvejelser specielt
i forbindelse med indre metalfikseringsanordninger. Generelle
kirurgiske risici bør forklares patienten forud for operation.
ADVARSLER
1. KORREKT VALG AF IMPLANTATET ER MEGET VIGTIGT.
Muligheden for tilfredsstillende fiksering øges ved korrekt
valg af størrelse, form og design af implantatet. Mens kor-
rekt valg kan medvirke til at minimere risici, kan størrelsen
og formen af menneskeknogler udgøre begrænsninger
for størrelsen, formen og styrken af implantaterne. Indre
metalfikseringsanordninger kan ikke holde til aktivitets-
niveauer svarende til, hvad man kan belaste en normal,
rask knogle med. Intet implantat kan forventes at holde til
ikke-understøttet belastning af fuld vægt på ubestemt tid.
2. IMPLANTATER KAN BRÆKKE VED ØGET BELASTNING
SOM FØLGE AF FORSINKET ELLER MANGLENDE
SAMMENVOKSNING. Indre fikserings anordninger er belast-
ningsfordelende anordninger, som anvendes til at opnå
samstilling, indtil normal heling finder sted. Hvis helingen
forsinkes eller ikke finder sted, kan implantatet til sidst
brække på grund af metaltræthed. Graden af sammenvoks-
ning, belastningen ved støtte og aktivitetsniveauet vil, blandt
andre betingelser, afgøre implantatets holdbarhed. Hak,
skrammer eller bøjning af implantatet under udførelsen af
kirurgi kan også bidrage til tidligt svigt. Patienter bør være
fuldt informeret om risici for implantatsvigt.
3. AT BLANDE METALLER KAN BEVIRKE KORROSION.
Der er mange former for korrosionsskade, og adskillige af
disse optræder på metaller, som er kirurgisk implanteret
i mennesker. Der sker en generel eller ensartet korrosion
af alle implanterede metaller og legeringer. Hastigheden
af korrosionsangreb på metalimplantatanordninger er
sædvanligvis meget lav på grund af tilstedeværelsen af
passive overfladefilm. Forskellige metaller i kontakt med
hinanden, såsom rustfrit stål og kobolt-krom-molybdæn
eller kobolt-nikkel-krom-molybdæn, fremskynder
korrosionsprocessen af rustfrit stål, og der opstår hurtigere
angreb. Tilstedeværelsen af korrosion fremskynder ofte
brud på implantater på grund af metaltræthed. Mængden
af metalforbindelser, der frigives til kroppen, vil også øges.
Indre fikseringsanordninger såsom stave, kroge, osv., som
kommer i kontakt med andre metalgenstande, skal laves af
tilsvarende eller kompatible materialer.
4. PATIENTUDVÆLGELSE. Ved udvælgelse af patienter
til interne fikseringsanordninger kan følgende faktorer
være af største betydning for, om den endelige procedure
bliver vellykket:
A. Patientens vægt. En overvægtig eller fed patient kan
belaste anordningen i en sådan grad, at det kan føre til,
at anordningen svigter, eller at operationen mislykkes.
B. Patientens beskæftigelse eller aktivitet. Hvis patienten
har en beskæftigelse eller er involveret i aktiviteter, som
omfatter tunge løft, muskelbelastning, drejning, gentagne
buk, krumbøjede stillinger, løb, megen gang eller manuelt
arbejde, bør han/hun ikke genoptage disse aktiviteter,
før knoglen er fuldstændigt helet. Selv ved fuldstændig
heling er det muligt, at patienten ikke vil være i stand til
med held at genoptage disse aktiviteter.
C. Tilstande med senilitet, mental sygdom, alkoholisme
eller stofmisbrug. Disse tilstande, blandt andre, kan
bevirke, at patienten ignorerer visse nødvendige
begrænsninger og forholdsregler i forbindelse med
anordningen, hvilket kan føre til implantatsvigt eller
andre komplikationer.
D. Visse degenerative lidelser. I visse tilfælde kan progres-
sionen af en degenerativ lidelse være så fremskreden
på tidspunktet for implantation, at den i væsentlig grad
kan mindske den forventede levetid af anordningen.
I sådanne tilfælde kan ortopdiske anordninger kun
betragtes som en forsinkende teknik eller et midlertidigt
hjælpemiddel.
E. Overfølsomhed over for fremmedlegemer. Kirurgen
advares om, at ingen præoperativ test helt kan udelukke
muligheden for overfølsomhed eller allergisk reaktion.
Patienter kan udvikle overfølsomhed eller allergi, efter
at implantater har været i kroppen i nogen tid.
F. Rygning. Det er set, at patienter som ryger, med større
hyppighed oplever at få pseudarthrose efter kirurgiske
indgreb, hvor der er anvendt knoglegraft. Endvidere er
det påvist, at rygning forårsager diffus degeneration
af den intervertebrale diskus. Progressiv degeneration
af nabosegmenter som følge af rygning kan føre til
sent klinisk svigt (tilbagevendende smerte) selv efter
succesfuld fusion og initial klinisk forbedring.
FORHOLDSREGLER
1. KIRURGISKE IMPLANTATER MÅ ALDRIG
GENANVENDES. Et eksplanteret metalimplantat må aldrig
reimplanteres. Selv om anordningen synes ubeskadiget,
kan den have små defekter og indre stressmønstre, som
kan føre til tidligt brud. EXPEDIUM SFX Cross Connectors
må ikke genbruges når de først er blevet slutstrammet;
brug en ny konnektor hvis genplacering er påkrævet.
32 of 176