tarmen, som det kan være tilfældet efter tarmkirurgi
eller sammenvoksning, kan ballonen dog ikke
passere og kan således forårsage tarmobstruktion.
Hvis dette sker, kan perkutan drænage, kirurgi eller
endoskopisk fjernelse være nødvendig.
•
Død på grund af komplikationer relateret til
tarmobstruktion, gastrisk perforering eller øsofageal
perforering er mulig.
•
Spiserørsobstruktion. Efter at ballonen er udfyldt i
maven, kan den blive skubbet tilbage i spiserøret.
Hvis dette sker, kan kirurgi eller endoskopisk fjernelse
være nødvendig.
•
Beskadigelse af mave-tarm-kanalen ved fejlplacering
af ballonen, f.eks. i spiserøret eller tolvfingertarmen.
Dette kan forårsage blødning eller tilmed
perforation, som kan kræve kirurgisk korrektion.
•
Utilstrækkeligt eller intet vægttab.
•
Midlertidige vægttabsbehandlinger har vist sig
at have ringe langtidsvirkning (opretholdelse af
vægttab) hos svært fede patienter.
•
Negative sundhedskonsekvenser som følge af
vægttab.
•
Ubehag i maven, kvalme og opkastning/
opkastningsfornemmelse efter anlæggelse af ballon,
mens fordøjelsessystemet tilpasser sig ballonens
tilstedeværelse.
•
Vedvarende kvalme og opkastning/
opkastningsfornemmelse. Dette kan skyldes direkte
irritation af mavevæggen, eller at ballonen blokerer
maveudgangen. Det er tilmed teoretisk muligt,
at ballonen kan forhindre opkastning (ikke kvalme
eller kløgning) ved at blokere indmundingen til
maven fra spiserøret.
•
En tung fornemmelse i maven.
•
Mave- eller rygsmerter, enten konstante eller
cykliske.
•
Gastroesofageal refluks.
•
Indvirkning på fordøjelsen af føde.
•
Blokering for føde i maven.
•
Bakterievækst i den væske, som ballonen er fyldt
med. Hurtig frigivelse af denne væske ud i tarmen
kan forårsage infektion, feber, kramper og diaré.
•
Beskadigelse af væggen i mave-tarm-kanalen som
følge af direkte kontakt med ballonen, kirurgiske
tænger eller som følge af forøget syreproduktion i
maven. Dette kan føre til dannelse af ulcus med deraf
følgende smerter, blødning eller tilmed perforation.
Det kan være nødvendigt med kirurgi for at korrigere
denne tilstand.
•
Ballontømning og efterfølgende genanlæggelse.
•
Der er rapporteret om akut pankreatitis som følge af
skade på pankreas forårsaget af ballonen. Patienter,
som oplever symptomer på akut pankreatitis,
skal rådes til øjeblikkeligt at søge lægehjælp.
Symptomerne kan omfatte kvalme, opkastning,
mave- eller rygsmerter, enten konstante eller
periodiske. Hvis mavesmerterne er konstante, kan
der være udviklet pankreatitis.
•
Spontan fyldning af en anlagt ballon med
symptomer, der omfatter intense mavesmerter,
udspiling af maven (abdominal distension) med
eller uden ubehag, vejtrækningsbesvær og/eller
opkastning. Patienterne skal rådes til øjeblikkeligt
at søge lægehjælp, hvis de får et eller flere af disse
symptomer.
•
Det skal bemærkes, at kvalme og opkastning kan
skyldes direkte irritation af mavevæggen, at ballonen
blokerer maveudgangen eller spontan fyldning af
ballonen.
Komplikationer ved rutinemæssig endoskopi
omfatter:
•
Komplikation på grund af sedation eller
lokalbedøvelse.
•
Mavekramper og ubehag som følge af den luft, der
anvendes til at udspile maven.
•
Øm eller irriteret hals efter indgrebet.
•
Aspiration af maveindhold i lungerne.
•
Hjerte- eller respirationsstop (disse er yderst
sjældne og er som regel relateret til alvorlige
tilgrundliggende medicinske problemer).
•
Læsion eller perforering af mave-tarm-kanalen.
LEVERING
Hvert ORBERA®-system indeholder en ballon, som
er anbragt i en indføringskateterenhed. Alle dele
leveres IKKE-STERILE og KUN TIL ENGANGSBRUG. Alle
komponenter bør håndteres forsigtigt.
RENGØRINGSANVISNINGER
Hvis produktet bliver kontamineret inden brug, må det
ikke anvendes, men skal returneres til producenten.
FORSIGTIG! PRODUKTET MÅ IKKE NEDSÆNKES I
DESINFICERENDE VÆSKER, da silikoneelastomeren
kan absorbere noget af opløsningen, som derefter
kan vaskes ud og forårsage vævsreaktion.
BRUGSANVISNING
Ballonen leveres anbragt i indføringskateterenheden.
Inspicer indføringskateterenheden for eventuelle skader.
Enheden må ikke anvendes, hvis der konstateres nogen
form for beskadigelse. Der skal forefindes et reserve-
ORBERA®-system på anlæggelsestidspunktet.
TAG IKKE BALLONEN UD AF
INDFØRINGSKATETERENHEDEN.
Der medfølger et fyldningssystem til brug ved udvidelse
af ballonen.
Bemærk! Hvis ballonen bliver adskilt fra hylstret inden
anlæggelse, må ballonen ikke forsøges anvendt eller
genindført i hylstret.
BALLONANLÆGGELSE OG FYLDNING
Klargør patienten til endoskopi. Inspicer spiserøret og
maven med endoskopi, og fjern derefter endoskopet.
Hvis der ikke konstateres kontraindikationer, føres
indføringskateterenheden med ballonen forsigtigt ned i
spiserøret og videre til maven. Indføringskateterenheden
er tilstrækkelig lille til, at endoskopet kan genindføres for
at observere ballonfyldningstrinnene.
Når det er bekræftet, at ballonen befinder sig under den
nedre spiserørslukkemuskel og et godt stykke inde i
bughulen, fjernes ledetråden.
Fyld ballonen med sterilt saltvand. Sæt fyldningssystemets
iv-spids i opfyldningsslangen til flasken eller
17