Herunterladen Inhalt Inhalt Diese Seite drucken

Orthofix G-Beam Fusion Beaming System Gebrauchsanweisung Seite 24

Inhaltsverzeichnis

Werbung

Verfügbare Sprachen
  • DE

Verfügbare Sprachen

  • DEUTSCH, seite 14
STERILT OG IKKE-STERILT produkt
Orthofix leverer visse komponenter STERILE, mens andre leveres USTERILE. Læs produktetiketten for at fastslå sterilitetsstatussen for hver enkelt enhed.
Sterilt
Udstyr eller kits, der leveres STERILT, er mærket tilsvarende. Pakkens indhold er STERILT, indtil pakken åbnes eller beskadiges. Må ikke anvendes, hvis pakken er åbnet eller beskadiget.
Ikke-sterilt
De eksterne fiksationskomponenter fra Orthofix leveres som IKKE-STERILE, medmindre andet er angivet. Orthofix anbefaler, at alle IKKE-STERILE komponenter rengøres korrekt og steriliseres i overensstemmelse
med de anbefalede rengørings- og steriliseringsprocedurer. Produktets funktion og ydeevne kan kun garanteres, hvis emballagen er ubeskadiget.
RENGØRING, STERILISERING OG VEDLIGEHOLDELSE
Rengøring er en vigtig forudsætning for at sikre effektiv desinficering eller sterilisering. Alle instrumenter (herunder bakker) skal rengøres grundigt før brug og efter hver gang, de er blevet genbrugt. Rengøring skal
foretages i overensstemmelse med de godkendte rengøringsprocedurer, der er beskrevet nedenfor, vha. vaskemidler og -maskiner, der er godkendt af hospitalet.
Advarsler
• Personalet, der arbejder med kontamineret lægeudstyr, skal følge sikkerhedsforskrifterne i overensstemmelse med hospitalets procedurer.
• Instrumenter, der er fremstillet af aluminium, beskadiges af alkaliske (pH>7) rengøringsmidler og opløsninger.
• Rengøringsopløsninger med en pH-værdi på 7-9,5 anbefales. Rengøringsopløsninger med en højere pH-værdi skal undgås.
• Der MÅ IKKE anvendes rengøringsmidler og desinfektionsmidler med fluorid-, klorid-, bromid-, jod- eller hydroksylioner. Kontakt med saltvandsopløsninger bør minimeres.
• Komplekse enheder som dem med hængsler, fordybninger eller matterede overflader skal rengøres grundigt manuelt før den automatiserede vask for at fjerne smuds, der samler sig i fordybninger.
Begrænsninger og restriktioner for genbehandling
• Gentagen genbehandling har minimal effekt på fixatorer og instrumenter til flergangsbrug.
• Levetiden afhænger normalt af slid og skader som følge af brug.
• Produkter, der er mærket til engangsbrug, må ikke genbruges, uanset genbehandling.
Brugssted
• Det anbefales, at instrumenterne genbehandles, så snart det er muligt efter brug: Læg dem i en vask, der er fyldt med koldt vand (< 40°C) eller i en neutral pH-opløsning i mindst 10 minutter, og fjern groft
smuds med en blød klud eller en blød børste.
• Brug ikke et fikserende rengøringsmiddel eller varmt vand, da dette kan efterlade rester, som muligvis påvirker resultatet af genbehandlingsprocessen.
Opbevaring og transport
• Følg hospitalets retningslinjer ved håndtering af kontamineret og biologisk farligt materiale. Brugte instrumenter bør dækkes for at minimere risikoen for krydskontaminering.
• Alle brugte kirurgiske instrumenter skal anses for kontaminerede. Håndtering, indsamling og transport af instrumenterne skal kontrolleres nøje for at minimere risikoen for patienter, personale og sundhedsinstitutionens
områder.
Klargøring til dekontaminering
• Demonter udstyret, når det er muligt. Der findes flere oplysninger i beskrivelserne af operationsteknikker fra Orthofix.
Rengøring: Manuel
1. Læg de enkelte komponenter i blød i rengøringsopløsningen. Orthofix anbefaler at bruge et pH-neutralt rengøringsmiddel med enzymer. Oplysninger om opløsningens koncentration, den nødvendige tid
og temperaturen findes i producentens dataark.
2. Børst komponenterne i rengøringsopløsningen med en blød børste i mindst 5 minutter, eller indtil synligt smuds er fjernet. Metalbørster bør undgås. Brug en blød børste til at fjerne smuds fra fordybninger
vha. en drejende bevægelse, og brug om nødvendigt en kanyle fyldt med rengøringsmiddel. Når hængsler rengøres, skal man sørge for, at alle områder nås.
3. Børst de enkelte komponenter under rindende vand fra vandhanen.
4. Rengør de enkelte komponenter med ultralyd i en afgasset rengøringsopløsning. Orthofix anbefaler at bruge en pH-neutral eller let alkalisk opløsning. Oplysninger om opløsningens koncentration, den nødvendige
tid og temperaturen findes i producentens dataark.
5. Skyl komponenterne i sterilt eller friskt og renset vand.
6. Tør dem omhyggeligt i hånden med en absorberende, fnugfri klud, eller brug en industriel tørremaskine, i mindst fem minutter.
24

Werbung

Inhaltsverzeichnis
loading

Inhaltsverzeichnis