fækalkatetersystem.
3. Foretag en rektalundersøgelse med henblik på at få bekræftet, at fækalkateteret kan anlægges.
C. Indføring af systemet og inflation af cuffen med en Luer sprøjte
1. Fjern den hvide hætte fra inflationsporten. Ved hjælp af den vedlagte Luer sprøjte fjernes luften i cuffen ved
at koble Luer sprøjten til den hvide inflationsport (mærket "≤45ml") og trække stemplet tilbage. Fjern Luer
sprøjten og fyld den med 45 ml lunkent vand eller saltvand og fastgør Luer sprøjten til den hvide inflationsport
på kateteret. Indfør en behandsket finger påført eksplorationsgel i den blå fingerlomme til digital styring under
indføring af kateteret, (fingerlommen er placeret over den sorte indikatorlinje). (Figur 4). Smør cuffen for enden
af kateteret med eksplorationsgel. Tag fat i kateteret og før forsigtigt cuffen ind i analkanalen, indtil cuffen
har passeret den eksterne sfinkter og er inde i ampulla recti. Fingeren kan trækkes ud eller forblive i rektum
under fyldning af cuffen.
2. Fyld cuffen med op til 45 ml væske ved langsomt at trykke Luer sprøjtestemplet ind. Den grønne indikator
springer frem, når cuffen har nået sit optimale fyldningsniveau afhængigt af anatomien (Figur 5). Stands
fyldning, når den grønne indikator angiver maksimal fyldning. Cuffen må under ingen omstændigheder fyldes
med mere end 45 ml væske. Hvis den grønne indikator springer frem ved påfyldning af mindre end 30 ml
væske, skal væsken trækkes ud igen, og cuffen repositioneres i ampulla recti. Efter repositionering fyldes
cuffen som beskrevet ovenfor. Må ikke fyldes med mere end 45 ml væske. Hvis den røde indikator springer
frem, skal patientens stilling vurderes, cuffen tømmes helt, og fyldningsprocessen gentages. Stop fyldning,
når den grønne indikator angiver optimal fyldning.
3. Fjern Luer sprøjten fra inflationsporten og træk forsigtigt i kateteret for at kontrollere, at cuffen er sikkert
placeret i bunden af rektum (Figur 6). Luk hætten på den hvide inflationsport for at undgå utilsigtet tilslutning.
4. Placér det fleksible kateter langs med patientens ben. Undgå knæk på kateteret. Notér jævnligt placeringen af
indikatorlinjen på kateteret i forhold til patientens anus og observér ændringer i placeringen af indikatorlinjen.
Ændringer kan medføre behov for repositionering af cuffen eller kateteret. I tilfælde af udstødning af kateteret
tømmes cuffen fuldstændigt; skyl cuffen og genanlæg systemet ved at følge instruktionen for "Indføring af
Flexi-Seal™ PROTECT fækalkateter". En rektalundersøgelse skal udføres før genanlæggelse for at verificere,
at der ikke er afføring tilstede. Såfremt udstødning af kateteret sker mere end tre gange, bør afbrydelse af
brugen overvejes.
5. Ved hjælp af stroppen hænges opsamlingsposen på siden af sengen. Sørg for at anbringe opsamlingsposen
lavere end patientens leje, så der er uhindret afløb. Skriv datoen for anlæggelse af fækalkatetersystemet på
den medfølgende mærkat på det dertil indrettede sted, og sæt mærkaten på stroppens flade del.
D. Irrigation af systemet med en lilla ENFit™ sprøjte
For at skylle kateteret fyldes en lilla ENFit™ sprøjte med lunkent vand fra hanen, den lilla ENFit™ hætte
fjernes, og den lilla ENFit™ sprøjte sættes på den lilla ENFit™ kobling på det blå irrigations-/medicinhus
(mærket "IRRIG./Rx" Figur 7-1a), og stemplet trykkes langsomt i bund. Luk hætten på den lilla ENFit™
kobling for at undgå utilsigtet tilslutning. Der må ikke skylles gennem den hvide indføringsport (mærket
"≤45 ml" Figur 7-1b), da det kan medføre overfyldning af cuffen, og systemet vil ikke blive skyllet igennem
som tilsigtet. Gentag irrigationsproceduren så ofte det er nødvendigt for at opretholde fuld funktionalitet
af systemet. Skylning af systemet, som ovenfor beskrevet, er en procedure, der kun skal anvendes til at
sikre afføringsflowet til opsamlingsposen. Hvis gentagne skylninger ikke giver tilbageløb af afføring gennem
kateteret, skal systemet inspiceres for at sikre, at der ikke er nogen ydre obstruktion fra f.eks. tryk fra en
legemsdel, tryk fra andet udstyr eller ophør af diarréen. Hvis der ikke kan påvises en årsag til obstruktionen,
bør systemet ikke anvendes.
E. Vedligeholdelse af systemet
Opsamlingsposen skal skiftes efter behov i henhold til trin A 4. Når posen er fjernet fra kateteret, lukkes den
med den medfølgende hætte. Opsamlingsposen fjernes ved at skubbe kateterkoblingen ind i posekoblingen
og derefter dreje mod uret for at frakoble. Figur 3 viser, hvordan opsamlingsposen holdes korrekt uden at blive
klemt mod posekoblingen. Træk forsigtigt kateterkoblingen ud af posekoblingen. Skub bagsiden af hætten ind i
posekoblingen med tommelfingeren, mens du holder posekoblingen fast fra bagsiden af opsamlingsposen med
pegefinger og langfinger. Tryk omkring hætten med tommelfingeren for at sikre, at posen er helt lukket. Brugte
poser kasseres i henhold til hospitalets retningslinjer for bortskaffelse af medicinsk affald. Kontrollér hyppigt
systemet for blokeringer fra knæk på kateteret, faste afføringspartikler eller ydre tryk.
F. Administration af medicin (Dosis skal kontrolleres af lægen) med 2 lilla ENFit™ sprøjter (1 til at skylle med
vand, og 1 til administration af medicin)
1. Fyld en lilla ENFit™ sprøjte med 10 ml vand, fjern den lilla ENFit™ hætte, fastgør den lilla ENFit™ sprøjte, og
skyl irrigationsslangen med 10 ml vand.
2. Gør en ny lilla ENFit™ sprøjte klar med det ordinerede lægemiddel. Anbring klemmen løst rundt om kateteret
ved den sorte indikatorlinje. Kobl den lilla ENFit™ sprøjte til den lilla ENFit™ kobling på det blå irrigations-/
medicinhus (mærket "IRRIG./Rx" Figur 7-1a) og indgiv lægemidlet. Klinikere bør være ekstra opmærksomme
på kun at bruge den lilla ENFit™ kobling på det blå irrigations-/medicinhus til medicinering. Der må ikke
administreres medicin gennem den hvide indføringsport (mærket "≤45 ml" Figur 7-1b), da det kan medføre
36 | Flexi-Seal™ PROTECT PLUS Fecal Management System