GARANTI
Boston Scientific Corporation (BSC) garanterer, at al rimelig omhu er blevet anvendt ved instrumentets
udformning og fremstilling. Garantien træder i stedet for og udelukker alle andre garantier, der ikke
udtrykkeligt er anført heri – udtrykkelige såvel som underforståede i henhold til lovgivninger eller på anden
vis – inkl., men ikke begrænset til, eventuelle underforståede garantier med hensyn til god handelsmæssig
kvalitet eller egnethed til et specifikt formål. Håndtering, opbevaring, rengøring og sterilisering af instrumentet
samt forhold, der berører patienten, diagnosen, behandlingen, kirurgiske procedurer og andre forhold, der
er uden for BSC's kontrol, påvirker direkte instrumentet og resultaterne opnået ved dets anvendelse. BSC's
forpligtelser i henhold til denne garanti begrænses til reparation af instrumentet eller udskiftning af dette, og
BSC hæfter ikke for nogen som helst følgeskade eller driftstab, beskadigelse eller udgift opstået direkte eller
indirekte som følge af instrumentets anvendelse. BSC hverken forpligter sig til eller autoriserer nogen anden
person til på dets vegne at forpligte sig til noget som helst andet eller yderligere ansvar i forbindelse med
instrumentet. BSC påtager sig intet ansvar med hensyn til genbrugte, ombearbejdede eller resteriliserede
instrumenter og afgiver ingen garantier, udtrykkelige eller underforståede – inkl., men ikke begrænset til,
god handelsmæssig kvalitet eller egnethed til et specifikt formål med hensyn til sådanne instrumenter.
126
Vejledning til start af LABSYSTEM PRO EP-optagessystemet
Black (K) ∆E ≤5.0