Komplikationer
Komplikationer, der er specifikke for emboliseringsprocedurer, kan opstå når som helst
under eller efter indgrebet, og de kan omfatte, men er ikke begrænset til, følgende:
•
iskæmi på et uønsket sted
•
slagtilfælde eller cerebral infarkt
•
migrering af spiral ind i normale kar nær læsionen
•
lungeemboli
•
kardissektion, -perforation, -ruptur og blødning
•
neurologiske udfald
•
læsion af normale kar eller væv
•
infektion
•
allergisk reaktion
•
vasospasme
•
død
Levering
Dette produkt er kun til engangsbrug og må ikke resteriliseres og/eller genbruges.
Codman & Shurtleff påtager sig intet ansvar for produkter, der har været resteriliseret,
og krediterer eller ombytter ikke ubrugte produkter, der har været åbnet.
Produktet er sterilt med en ikke-pyrogen væskebane, så længe posen ikke er åbnet
eller beskadiget.
"Anvendes inden" -dato
Den sidste dato, hvorpå anordningen kan bruges, er den sidste dag i den måned,
der er angivet ved siden af symbolet "Anvendes inden" på pakningen. Eksempel: Datoen
"2009 – 03" betyder at den 31. marts 2009 er den sidste dato, hvor produktet kan bruges.
Klargøring
Ud over ORBIT GALAXY adskilleligt spiralsystem og TRUFILL DCS sprøjte II anbefales
følgende artikler:
•
sheath-introducer
•
0,35 mm eller 0,46 mm guidewire-kompatibelt infusionskateter, 150 cm langt,
med dobbelte markeringsbånd som fx PROWLER 14, PROWLER SELECT LP ES,
PROWLER PLUS, PROWLER SELECT PLUS og RAPIDTRANSIT
Forsigtig: Kompatibilitet med andre produkter er ikke klarlagt.
•
et guidingkateter af hensigtsmæssig størrelse til det valgte infusionskateter
•
en styrbar guidewire af hensigtsmæssig størrelse til det valgte infusionskateter
•
roterende hæmostaseventiler (RHV)
•
3-vejs stophane
•
1-vejs stophane
•
3 ml sprøjte med luer-lås
•
en 27 G, 25,44 mm kanyle
•
steril saltvandsopløsning
•
hensigtsmæssig skylleopløsning
Valg af adskillelig spiral
Hensigtsmæssigt valg af adskillelig spiral er yderst vigtigt for at sikre produktets
effektivitet og patientens sikkerhed. Analysér præ-emboliseringsangiogrammer for at
vælge den optimale anordning til hver enkelt læsion. Det er vigtigt at vælge den optimale
spirallængde, spiraldiameter og spiraltype for at sikre den ønskede volumetriske fyldning.
Opstilling af kontinuerligt skyl
Se Figur 2. For at opnå optimal præstation og for at reducere risikoen for
tromboemboliske komplikationer er det yderst vigtigt, at der opretholdes en kontinuerlig
infusion af passende skylleopløsning mellem:
•
sheath-introduceren og guidingkatetret.
•
guidingkatetret og infusionskatetret og
•
infusionskatetret og den styrbare guidewire til den adskillelige spiral.
1. Sæt en slange beregnet til kontinuerlig infusion af en hensigtsmæssig skylleopløsning
på sideporten på sheath-introduceren.
2. Fastgør en RHV til muffen på guidingkatetret. Sæt en 3-vejs stophane på sidearmen på
RHV'en og tilslut dernæst en slange til kontinuerlig infusion af en passende skylleopløsning.
3. Sæt en anden RHV på muffen på infusionskatetret. Sæt en 1-vejs stophane på
sidearmen på RHV'en og tilslut dernæst en slange til kontinuerlig skylning med en
passende skylleopløsning. Det anbefales at bruge én dråbe fra en trykpose hvert
3. til 5. sekund eller ved en hastighed på 2-5 ml/min.
Forsigtig: Lås alle fittinger godt, så der ikke trænger luft ind.
206598-001-B.indd 32
206598-001-B.indd 32
Brugsanvisning
1. Vælg en passende adskillelig spiral.
2. Tag dispenserrøret ud af æsken og posen.
3. Klargør sprøjten med steril saltvandsopløsning ifølge instruktionerne i
brugsanvisningen til sprøjten. Hvis sprøjten er blevet brugt til at adskille en spiral
på ettidligere tidspunkt, skal det bekræftes, at det maksimale antal spiraladskillelser
eller forsøg derpå ikke er oversteget. Se brugsanvisningen til sprøjten.
Forsigtig: Den sterile saltvandsopløsning, der bruges til at fylde sprøjten,
skal tages direkte fra den sterile saltvandspose eller en dertil beregnet steril
saltvandsslange. Med henblik på at forhindre eventuelle kontaminanter i at få
adgang til fremføringsslangens lumen må den sterile saltvandsopløsning ikke
aspireres fra en separat blandingsbeholder, fx et glasbæger. Kontaminanter vil
forhindre systemet i at fungere korrekt.
Tømning af fremføringsslangen til den adskillelige spiral
1. Bekræft, at sprøjtens holdemekanisme er i låst position.
Forsigtig: Hvis ikke holdemekanismen fastgøres i låst position, kan det resultere
i, at sprøjten fungerer forkert.
2. Tøm sprøjten for luft og kontroller visuelt, at der ingen indfangne luftbobler er i sprøjtens
cylinder eller forlængerslange.
Forsigtig: Der kan forekomme indføring af luftembolier under spiraladskillelse,
hvis al luft ikke fjernes fra sprøjten under klargøringen af sprøjten.
3. Hvis den medfølgende luerventil bruges, skal den tilsluttes til muffen på
fremføringsslangen, og derefter skal sprøjtens fitting sættes godt fast på ventilen.
Ellers sæt sprøjtens fitting godt fast direkte på muffen på fremføringsslangen.
Advarsel: Undlad at skylle muffen på fremføringsslangen inden den
tilkobles sprøjten eller ventilen. Systemet skal kasseres, hvis muffen på
fremføringsslangen er blevet skyllet inden tilkoblingen til sprøjten.
Forsigtig: Beskyt muffens indre lumen og/eller ventilen mod kontaminanter.
Kontaminanter vil forhindre den adskillelige spiral i at fungere korrekt.
4. Øg trykket i sprøjten ved at dreje skruen med uret, indtil trykmåleren går ind i position 1,
blåt felt.
Forsigtig: Overskrid ikke den røde streg efter position 1 på noget tidspunkt under
tømningen. For stort tryk under klargøring kan føre til adskillelse af spiralen
under tømningen. Hvis den røde streg efter position 1 på noget tidspunkt under
klargøringen overskrides, skal den adskillelige spiral inspiceres visuelt for at
bekræfte, at den er fastgjort.
5. Hold tømningstrykket på position 1, blåt felt, i mindst 30 sekunder.
6. Efter 30 sekunders tømning drejes sprøjteskruen mod uret, indtil trykmåleren vender
tilbage til position 2, orange felt.
Forsigtig: Reducér ikke tømningstrykket til under position 2, orange felt.
7. Lås holdemekanismen op for at frigøre et muligt vakuum.
Forsigtig: Et vedvarende vakuum kan forårsage, at luft indføres i
fremføringsslangen gennem tømningshullet.
8. Lås holdemekanismen igen og kontroller visuelt, at muffen er helt fri for luft. Hvis der
er luft til stede i muffen, skal man frakoble sprøjten og fjerne ventilen, hvis relevant, fra
muffen. Følg trinnene i Gentilslutning af systemet, og tøm anordningen i 30 sekunder.
Hvis der stadig er bobler i muffen, skal det adskillelige spiralsystem kasseres.
Advarsel: Indføring af luftembolier kan forekomme under adskillelse af den
emboliske spiral, hvis tømning med saltvand af fremføringsslangen med visuel
bekræftelse ikke udføres korrekt.
9. Hvis luerventilen er på plads, skal sprøjten kobles fra, indtil du er parat til at
adskille spiralen.
10. Hvis luerventilen ikke anvendes, skal sprøjtens tilkobling til fremføringsslangen
opretholdes under adskillelse af spiralen.
Kontrol af spiral
Forsigtig: Hold sprøjtens trykmåler ved position 2, orange felt, under kontrol
af spiralen.
1. Tag forsigtigt det adskillelige spiralsystem ud af dispenserrøret.
2. Mens fligen og fremføringsslangen holdes med den ene hånd, føres lynlåsen distalt
ca. 10 cm for at frigive spiral-introduceren.
3. Eksponér spiralen indtil fastgørelsespunktet uden for introduceren ved forsigtigt at presse
fremføringsslangen ind i porten ved den proksimale ende af introduceren. Se Figur 4.
4. Kontrollér spiralen og fastgørelsespunktet for eventuel beskadigelse. Kasser den, hvis
den er beskadiget.
5. Genindfang spiralen ved forsigtigt at trække fremføringsslangen tilbage ind i introduceren.
6. Fastgør fremføringsslangen ved at føre lynlåsen proksimalt over porten.
32
5/21/2010 4:57:13 PM
5/21/2010 4:57:13 PM