Halyard MIC Gebrauchsanweisung Seite 15

Anlæggelse af gastropeksi
Forsigtig: Det anbefales at udføre gastropeksi tre steder i en trekantkonfiguration for at
sikre, at ventrikelvæggen sidder fast på den anteriore bugvæg.
1. Sæt et mærke på huden ved sondens indføringssted. Definér gastropeksimønstret ved
at anbringe tre hudmærker med lige stor afstand fra sondens indføringssted og i en
trekantskonfiguration.
Advarsel: Der skal være tilstrækkelig afstand mellem indføringsstedet
og gastropeksiplaceringen til at forhindre sammenstød mellem
T-fastgørelsesanordningen og den fyldte ballon.
2. Lokalbedøv punktursteder med 1 % lidokain, og indgiv lokalbedøvelse i huden og
peritoneum.
3. Placér den første T-fastgørelsesanordning, og bekræft intragastrisk position. Gentag dette, til
alle tre T-fastgørelsesanordninger er sat i de tre hjørner af trekanten.
4. Fastgør maven til den anteriore bugvæg, og færdiggør indgrebet.
Oprettelse af stomikanalen
1. Stomikanalen skal oprettes, mens maven stadigvæk er insuffleret og sidder mod bugvæggen.
Identificér punkturstedet midt i gastropeksimønstret. Bekræft under endoskopisk kontrol,
at stedet ligger hen over den distale del af maven under ribbenskurvaturen og over colon
transversum.
Forsigtig: Undgå arteria epigastrica, der går ved overgangen mellem de mediale to
tredjedele og den laterale tredjedel af rectusmusklen.
Advarsel: Pas på ikke at føre punkturnålen for dybt ind, så punktur af den
posteriore ventrikelvæg, pancreas, venstre nyre, aorta og milt undgås.
2. Bedøv punkturstedet med lokalindsprøjtning af 1 % lidokain ned til den peritoneale flade.
3. Indfør en 0,038" kompatibel introducerkanyle i midten af gastropeksimønstret og ind i
mavesækken i retning mod pylorus.
Bemærk: Den bedste indføringsvinkel er en vinkel på 45 grader i forhold til hudoverfladen.
4. Bekræft korrekt kanyleplacering ved hjælp af endoskopisk visualisering.
5. Før en guidewire, op til 0,038", gennem kanylen og ind i maven. Tag fat i guidewiren med en
atraumatisk tang under endoskopisk visualisering.
6. Fjern introducerkanylen, og lad guidewiren blive på plads; skal bortskaffes i henhold til
hospitalsprotokollen.
Dilatation
1. Lav en lille hudincision med et skalpelblad nr. 11; hudincisionen skal går langs med
guidewiren og ned gennem det subkutane væv og fascien på bugmuskulaturen. Når
incisionen er lavet, skal instrumentet bortskaffes i henhold til hospitalsprotokollen.
2. Før en dilatator frem over guidewiren, og dilatér stomikanalen til den ønskede størrelse.
3. Fjern dilatatoren fra guidewiren, og lad guidewiren blive på plads.
Sondeanlæggelse
1. Før den distale ende af sonden over guidewiren, gennem stomikanalen og ind i maven.
2. Tag fat i suturløkken (fig. 1-F) eller spidsen af sonden med en atraumatisk tang under
endoskopisk kontrol.
3. Før HALYARD* MIC* gastrisk-jejunalernæringssonden frem gennem pylorus og øvre
duodenum. Fortsæt fremføring af sonden med tangen, indtil spidsen er placeret 10-15 cm
forbi Treitz' ligament, og ballonen er i maven.
4. Slip sonden, og træk endoskopet og tangen ud sammen; sonden skal blive på plads.
5. Fyld ballonen ved hjælp af en luer slip-sprøjte med 7-10 ml sterilt eller destilleret vand.
Forsigtig: Der må højst fyldes 20 ml i ballonen. Der må ikke bruges luft. Der må ikke
injiceres kontrastmiddel i ballonen.
6. Fjern guidewiren.
7. Træk forsigtigt sonden op og væk fra abdomen, til ballonen får kontakt med indersiden
af ventrikelvæggen, og der mærkes let modstand. Ballonen skulle nu lægge an mod
ventrikelvæggen.
8. Skyd forsigtigt den eksterne SECUR-LOK* holdering ned ad sonden mod abdomen, til den
hviler 2-3 mm over huden. Ringen skal ikke sutureres fast til huden.
Kontrol af sondepositionen
1. Kontrollér ved røntgen, at sonden er korrekt anlagt til forebyggelse af potentielle
komplikationer (f.eks. irritation eller perforering af tarm), og kontrollér, at sonden ikke
slynger sig i mave eller tyndtarm.
Bemærk: Den jejunale del af sonden indeholder wolfram, der er røntgenfast og kan benyttes til
bekræftelse af positionen med røntgen. Der må ikke injiceres kontrastmiddel i ballonen.
2. Gennemskyl ventrikel- og jejunallumen for at kontrollere, at der er fri passage.
3. Se efter, om der er fugt omkring stomaet. Hvis der er tegn på ventrikellækage, kontrolleres
sondens position og placering af det eksterne bolster. Tilføj væske efter behov i trin på
1-2 ml.
Forsigtig: Der må højst fyldes 20 ml i ballonen.
4. Kontrollér, at det eksterne bolster ikke sidder for stramt mod huden og hviler 2-3 mm over
abdomen.
5. Dokumentér datoen samt typen, størrelsen og partinummeret på sonden, ballonens
fyldningsvolumen, hudens beskaffenhed og patienttolerancen over for indgrebet. Start
ernærings- og medicintilførsel efter lægens forskrifter, efter at korrekt sondeanlæggelse og
fri passage i sonden er blevet bekræftet.
Endoskopisk anlæggelse gennem en eksisterende
gastrostomikanal
1. Vælg den korrekte MIC* gastrisk-jejunalernæringssonde, og gør den klar som anvist i
afsnittet "Klargøring af sonde" ovenfor.
2. Udfør rutinemæssig oesophagogastroduodenoskopi i henhold til etableret protokol. Når
indgrebet er færdigt, og der ikke er fundet abnormiteter, der kan udgøre en kontraindikation
for anlæggelse af sonden, skal patienten lægges på ryggen, og maven insuffleres med luft.
3. Manipulér endoskopet, så den indlagte gastrostomisonde er i det visuelle felt.
4. Indfør en guidewire med blød ende i den indlagte gastrostomisonde, og fjern sonden.
Sondeanlæggelse
1. Før HALYARD* MIC* gastrisk-jejunalernæringssonden frem over guidewiren og ind i maven.
2. Der henvises til punkt 2 i afsnittet "Sondeanlæggelse" ovenfor; indgrebet færdiggøres som
anvist deri.
3. Kontrollér, at sonden er korrekt anlagt som anvist i afsnittet "Kontrol af sondepositionen"
ovenfor.
Tilførsel af ernæring i jejunum
1. Åbn dækslet på ernæringsporten (fig. 1 B) oven i gastrisk-jejunalernæringssonden.
2. Gennemskyl jejunalporten med 30 ml sterilt eller destilleret vand ved hjælp af en sprøjte
med kateterspids.
3. Tag sprøjten af, og sæt ernæringssættet i jejunalporten. Fastgør det ved at dreje det
1/4 omgang.
4. Åbn klemmen på ernæringstilførslen, hvis der er en klemme.
5. Gennemskyl jejunalporten og den gastriske port efter hver 4-6 timer med mindst 30 ml vand.
Der må ikke bruges tvang.
6. Hvis der konstateres sondemade i afløbet fra maven, skal ernæringstilførslen standes, og
lægen eller sygeplejersken skal informeres herom.
Forsigtig: Jejunalporten må aldrig tilsluttes sugning. Der må ikke måles
residualvolumen gennem jejunalporten.
Mavetømning
1. Åbn den gastriske port, og tilslut den til deklivt afløb eller intermitterende sugning med lavt
tryk, så maveindhold eller -gas udtømmes.
2. Gennemskyl den gastriske port efter hver 4-6 timer med mindst 30 ml vand.
Forsigtig: Der må hverken benyttes kontinuerlig eller intermitterende sugning med højt
tryk. Højt tryk kan få sonden til at klappe sammen eller beskadige ventrikelvæv og forårsage
blødning.
Indgivelse af medicin
Brug flydende medicin, når det er muligt, og spørg apotekeren, om det er forsvarligt at knuse
medicin, der er i fast form, og blande den med vand. Hvis det er forsvarligt, skal den faste
medicin stødes til et fint pulver, og pulveret skal opløses i vand, inden det indgives gennem
ernæringssonden. Enterisk belagt medicin må aldrig knuses eller blandes med sondemad.
Gennemskyl sonden med den foreskrevne mængde vand ved hjælp af en sprøjte med
kateterspids.
Retningslinjer vedr. åben passage i sonde
Korrekt gennemskylning af sonde er den bedste måde at undgå tilstopning og holde fri passage i
sonden. Hermed følger anvisning i at undgå tilstopning og opretholde fri passage i sonden.
• Gennemskyl ernæringssonden efter hver 4-6 timer ved kontinuerlig ernæringstilførsel, når
som helst ernæringen afbrydes, før og efter hver intermitterende ernæringstilførsel eller
mindst hver 8. time, hvis sonden ikke anvendes.
• Gennemskyl ernæringssonden før og efter indgivelse af medicin og mellem to forskellige
slags medicin. Derved forhindres interaktion mellem medicin og sondemad og risiko for
tilstopning af sonden.
• Brug flydende medicin, når det er muligt, og spørg apotekeren, om det er forsvarligt at knuse
medicin, der er i fast form, og blande den med vand. Hvis det er forsvarligt, skal den faste
medicin stødes til et fint pulver, og pulveret skal opløses i varmt vand, inden det indgives
gennem ernæringssonden. Enterisk belagt medicin må aldrig knuses eller blandes med
sondemad.
• Undgå at bruge syreholdige skyllevæsker, såsom tranebærsaft og cola, til at gennemskylle
ernæringssonden, da syren sammen med sondemadproteinerne muligvis kan bidrage til
tilstopning af sonden.
Generelle retningslinjer vedr. gennemskylning
• Brug en 30-60 ml sprøjte med kateterspids. Der må ikke bruges mindre sprøjter, da det kan
øge trykket på sonden med risiko for ruptur på mindre sonder.
• Brug vandhanevand med stuetemperatur til gennemskylning af sonden. Det kan
være hensigtsmæssigt at bruge sterilt vand på steder, hvor der er problemer med
vandhanevandets kvalitet. Mængden af vand afhænger af patientens behov, kliniske
forhold og sondetypen, men den gennemsnitlige mængde er 10-50 ml for voksne og 3-10
ml for spædbørn. Hydreringsstatus har også indflydelse på den mængde, der skal bruges til
gennemskylning af ernæringssonder. I mange tilfælde kan forøgelse af mængden af vand til
gennemskylning gøre, at der ikke er behov for supplerende intravenøs væske. Til patienter
med nyreinsufficiens og andre væskerestriktioner bør der imidlertid bruges den mindste
mængde vand til gennemskylning, der er nødvendig for at opretholde fri passage.
• Der må ikke lægges for mange kræfter i ved gennemskylning af sonden. Hvis der trykkes for
hårdt, kan sonden blive perforeret, og det kan forårsage skade på fordøjelseskanalen.
• Dokumentér klokkeslæt og vandmængde i patientens journal. Derved kan alt plejepersonale
opfylde patientens behov med større nøjagtighed.
Kontrolliste til daglig pleje og vedligeholdelse
Vurdér patienten Se efter, om patienten viser tegn på smerter, tryk eller
ubehag.
Vurdér stomistedet Se patienten efter for tegn på infektion, såsom rødmen,
irritation, ødem, hævelse, ømhed, varme, udslæt,
pusholdig eller gastrointestinal drænage.
Se patienten efter for tegn på tryknekrose, nedbrydelse
af huden og hypergranulationsvæv.
Rengør stomistedet Brug varmt vand og mild sæbe.
Vask med en cirkelbevægelse fra sonden og udad.
Rengør suturer, eksterne bolstre og evt.
stabiliseringsanordninger med en vatpind.
Skyl grundigt, og tør det helt tørt.
Vurdér sonden
Se sonden efter for evt. abnormiteter, såsom skade,
tilstopning eller anomal farve.
Rengør ernæringssonden Brug varmt vand og mild sæbe; pas på ikke at trække for
meget i eller manipulere for meget med sonden.
Skyl den grundigt, og tør den helt tør.
Rengør jejunalporten, Fjern alle rester af sondemad og medicin med en
den gastriske port og vatpind eller en blød klud.
ballonporten
Det eksterne bolster må
Hvis det sker, får sonden knæk og kommer til at sidde
ikke drejes
forkert.
Kontrollér placering af det Kontrollér, at det eksterne bolster hviler 2-3 mm over
eksterne bolster huden.
Gennemskyl
Gennemskyl ernæringssonden efter hver 4-6 timer ved
ernæringssonden
kontinuerlig ernæringstilførsel.
Når som helst ernæringstilførslen afbrydes eller mindst
hver 8. time, hvis sonden ikke anvendes.
Gennemskyl ernæringssonden efter kontrol af
maverester.
Gennemskyl ernæringssonden før og efter indgivelse
af medicin.
Undgå at bruge syreholdige skyllevæsker, såsom
tranebærsaft og cola, til gennemskylning
af sonder.
Vedligeholdelse af ballonen
Kontrollér vandmængden i ballonen en gang om ugen.
• Sæt en luer slip-sprøjte i ballonfyldningsporten, og træk væsken ud, mens sonden holdes
på plads. Sammenlign mængden af vand i sprøjten med den anbefalede mængde eller
mængden, der oprindeligt er ordineret og dokumenteret i patientens journal. Hvis mængden
er mindre end den anbefalede eller ordinerede mængde, skal ballonen fyldes med det
vand, der blev fjernet fra den, og dernæst påfyldes den mængde, der skal til for at bringe
ballonvolumen op på den anbefalede eller ordinerede mængde vand. Vær opmærksom på,
at mens ballonen tømmes, kan der være trængt noget maveindhold ud omkring sonden.
Dokumentér væskevolumen, mængden af ekstra væske der skal fyldes på (hvis det er
tilfældet), dato og klokkeslæt.
• Vent 10-20 minutter, og gentag denne kontrol. Ballonen er utæt, hvis den har mistet væske,
og så skal sonden udskiftes. En tom eller sprunget ballon kan bevirke, at sonden går løs eller
flytter sig. Hvis ballonen springer, skal den udskiftes. Sæt sonden fast i stillingen med tape,
følg dernæst hospitalets protokol og/eller ring til lægen for at få anvisning i, hvad der
skal gøres.
Bemærk: Fyld ballonen igen med sterilt eller destilleret vand, ikke med luft eller fysiologisk
saltvand. Saltvand kan krystallisere og tilstoppe ballonventilen eller -lumen, og luft kan sive ud
og få ballonen til at falde sammen. Det er vigtigt at bruge den anbefalede mængde vand, da for
meget vand kan blokere lumen eller reducere ballonens levetid, og for lidt vand gør, at sonden
ikke holdes ordentligt fast.
Sondeokklusion
Sondeokklusion forårsages normalt af:
• Dårlig gennemskylningsteknik.
• Manglende gennemskylning efter måling af maverester.
• Forkert indgivelse af medicin.
• Pillefragmenter.
• Viskøs medicin.
• Tyk sondemad, såsom koncentreret eller beriget sondemad, der normalt er tykkere, så der er
større sandsynlighed for, at den blokerer sonderne.
• Sondemadkontaminering der fører til koagulation.
• Tilbageløb af mave- eller tarmindhold op i sonden.
Fjernelse af tilstopning af en sonde
1. Kontrollér, at ernæringssonden ikke er bukket eller afklemt.
2. Hvis tilstopningen er synlig over hudoverfladen, skal sonden forsigtigt masseres eller
klemmes med fingrene, så tilstopningen nedbrydes.
3. Sæt dernæst en sprøjte med kateterspids fyldt med varmt vand i den relevante adapter eller
sondelumen; træk forsigtigt stemplet tilbage, og tryk det dernæst ned, så tilstopningen
går løs.
4. Hvis tilstopningen bliver der, gentages anvisningen i punkt 3. Forsigtig skiften mellem
sugning og sprøjtetryk løsner de fleste blokeringer.
5. Hvis det ikke lykkes, skal lægen kontaktes. Der må ikke anvendes tranebærsaft, cola,
kødmørner eller chymotrypsin, da de faktisk kan forårsage tilstopning og komplikationer hos
visse patienter. Hvis tilstopningen er modstridig og ikke kan fjernes, skal sonden udskiftes.
Ballonholdbarhed
Det kan ikke siges nøjagtigt, hvor lang tid balloner kan holde. Silikoneballoner holder normalt
1-8 måneder, men det afhænger af flere faktorer. Disse faktorer kan omfatte medicintype,
vandmængde i ballonen, maveindholdets pH-værdi og vedligeholdelse af sonden.
Advarsel: Udelukkende til enteral ernæring og/eller medicin.
Yderligere oplysninger fås ved at ringe på tlf. 1-844-425-9273 i USA eller slå op på vort websted:
www.halyardhealth.com.
Informationspjecer: En vejledning i korrekt pleje (A guide to Proper Care) og en
fejlfindingsvejledning til stomisteder og enteral ernæringssonder (Stoma Site and Enteral
Feeding Tube Troubleshooting Guide) fås på anmodning. Kontakt nærmeste repræsentant eller
vor kundeservice.
15