Ved manuel tørring:
• Sørg for, at alt udstyr tørres og inspiceres omhyggeligt.
• Brug en ren, blød, fnugfri klud til udvendige overflader for at undgå at beskadige overfladen.
• Åbn og luk alt udstyr under tørring, hvor det er relevant. Vær særligt opmærksom på
udstyrsgevind, skralder og hængsler eller områder, hvor væske kan samles. Ren trykluft (f.eks. af
medicinsk kvalitet) kan anvendes til at lette overfladetørring.
• Tør alle lumener/kanylerede dele med ren trykluft (f.eks. af medicinsk kvalitet).
Trin 6: Vedligeholdelse og inspektion
Instrumenter skal inspiceres visuelt under naturligt lys for at bekræfte, at udstyret ikke har synligt
snavs, skade eller fugt.
Inspicer udstyr for:
• Fravær af fugt. Hvis der findes fugt, skal der udføres manuel tørring.
• Renhed. Hvis der findes resterende snavs under inspektionen, skal rengøringstrinene gentages for
udstyret, indtil alt synligt snavs er fjernet fra det.
• Skade, herunder, men ikke begrænset til, korrosion (dvs. rust, grubedannelse), misfarvning,
overdrevne ridser, afskalning, revner og slitage.
• Korrekt funktion, herunder, men ikke begrænset til, at skærende værktøj er skarpt, at bøjeligt
udstyr kan bøjes, at hængsler/led/æskelåse og bevægelige dele såsom håndtag, skralder og
koblinger kan bevæges, samt om der er manglende eller fjernede delnumre.
Udstyr, der ikke fungerer korrekt, udstyr med ulæselig mærkning eller med manglende eller fjernede
(afslidte) delnumre, eller beskadiget eller meget slidt udstyr skal kasseres.
Adskilt udstyr skal samles før sterilisering, når det er angivet.
Smør alle bevægelige dele med et vandopløseligt smøremiddel til kirurgiske instrumenter. Smøremidlet
skal være godkendt til brug på medicinsk udstyr og skal have data, der sikrer biokompatibilitet og
kompatibilitet med dampsterilisering.
Trin 7: Indpakning
Placer det rene, tørre udstyr på de specificerede pladser i de medfølgende kasser, hvis relevant.
Kun lovligt markedsførte og lokalt godkendte steriliseringsbarrierer (f.eks. omslag, lommer eller
beholdere) bør anvendes til indpakning af slutsteriliseret udstyr i henhold til producentens anvisninger.
Trin 8: Sterilisering
Dampsterilisering (fugtig varme) skal udføres i en lokalt godkendt cyklus med prævakuum (tvungen
luftfjernelse). Dampsterilisatoren skal være valideret i henhold til kravene i lokale standarder og
retningslinjer, såsom EN 285 eller AAMI/ANSI ST8. Dampsterilisatoren skal installeres og vedligeholdes
i henhold til producentens anvisninger og lokale bestemmelser. Sørg for, at den valgte dampsteri-
liseringscyklus er beregnet til at fjerne luft fra porøst udstyr eller udstyr med lumener i henhold til
producentens anvisninger, og at kriterierne for opfyldning af sterilisatoren ikke overskrides.
69 of 376