Advarsler og forsigtighedsregler
Advarsler
Advarsler og forsigtighedsregler vises i denne vejledning, når
de er relevante. Advarslerne og forsigtighedsreglerne, der er
anført her, gælder generelt hver gang man betjener enheden.
•
Brug af NPi-300-pupillometeret – NPi-300 er beregnet
til at blive brugt af uddannet medicinsk personale under
ledelse af en kvalificeret læge.
•
Hvis der registreres et problem under betjeningen af
enheden, skal enheden tages ud af brug og efterses
af kvalificeret personale. Brug ikke enheden, hvis der
er synlig skade på kabinettet eller interne optiske
komponenter. Brug af en ikke funktionsdygtig enhed
kan resultere i unøjagtige aflæsninger.
•
Fare for elektrisk stød – Åbn ikke enheden eller
ladestationen. Der er ingen dele, der kan repareres
af brugeren.
•
Batteriet i NPi-300 kan kun udskiftes af en kvalificeret
NeurOptics-servicetekniker. Kontakt NeurOptics ved
mistanke om, at batteriet er defekt.
•
Brug kun NeurOptics NPi-300-ladestationen til at
oplade NPi-300.
•
Risiko for brand eller kemisk forbrænding – Denne enhed
og dens komponenter kan udgøre en risiko for brand
eller kemisk forbrænding, hvis den behandles forkert.
Må ikke skilles ad, udsættes for varme over 100 °C,
brændes eller bortskaffes ved afbrænding.
•
Opbevar og brug kun NPi-300-systemet i omgivelser
med ikke-kondenserende fugtighedsniveauer. Brug
af NPi-300 med kondens på optiske overflader kan
resultere i unøjagtige aflæsninger.
•
SmartGuard er IKKE et sterilt produkt. Det er ikke beregnet
til at blive rengjort mellem målinger. Hvis SmartGuard
virker snavset, eller hvis lægen bliver bekymret over
produktets renhed, skal SmartGuard bortskaffes og
udskiftes, før man bruger NPi-300 på en patient
Forsigtighedsregler
Følgende forsigtighedsregler gælder ved rengøring af
enheden. De interne komponenter i NPi-300 er IKKE
kompatible med steriliseringsteknikker, såsom ETO,
dampsterilisering, varmesterilisering og gamma.
•
UNDLAD at nedsænke enheden i eller overhælde
enheden med rengøringsvæsker.
•
Brug IKKE acetone til at rengøre nogen overflade på
NPi-300 eller ladestationen.
Meddelelse om elektromagnetisk kompatibilitet (EMC)
Denne enhed genererer, bruger og kan udstråle
radiofrekvensenergi. Hvis den ikke er opsættes og bruges i
overensstemmelse med instruktionerne i denne vejledning,
kan der opstå elektromagnetisk interferens. Udstyret er
blevet testet og fundet i overensstemmelse med grænserne
angivet i EN60601- 1-2 for medicinske produkter. Disse
grænser giver rimelig beskyttelse mod elektromagnetisk
interferens, når de bruges i de tilsigtede anvendelsesmiljøer
(f.eks. på hospitaler, forskningslaboratorier).
NeurOptics® NPi®-300-pupillometersystem—Brugervejledninger ©2021 NeurOptics, Inc.
Meddelelse om magnetisk resonansbilleddannelse
(MRI).
Denne enhed indeholder komponenter, hvis funktion
kan blive påvirket af intense elektromagnetiske felter.
Betjen ikke enheden i et MR-miljø eller i nærheden af
højfrekvent kirurgisk diatermiudstyr, defibrillatorer eller
kortbølgebehandlingsudstyr. Elektromagnetisk interferens
kan forstyrre enhedens funktion.
Overholdelse i henhold til Federal Communications
Commission
Denne enhed overholder del 15 af Federal Communications
Commissions (FCC) regler. Driften afhænger af følgende
to forhold: (1) denne enhed må ikke forårsage skadelig
interferens, og (2) denne enhed skal tage imod enhver
modtaget interferens, inklusive interferens, der kan
forårsage uønsket drift.
Klassificering
Udstyrstype: Medicinsk udstyr, klasse 1 886.1700
Handelsnavn: NeurOptics® NPi®-300-pupillometer
Producent:
NeurOptics, Inc.
9223 Research Drive
Irvine, CA 92618, USA
tlf.: 949.250.9792
Gratis Nordamerika: 866.99.PUPIL
info@NeurOptics.com
NeurOptics.com
Meddelelse om patenter, ophavsret og
varemærker
Copyright ©2021 NeurOptics, Californien.
Denne enhed er beskyttet i henhold til afsnit 17 i den
amerikanske lovgivning og tilhører udelukkende NeurOptics,
Inc. (virksomheden). Ingen del af dette dokument må kopieres
eller på anden måde gengives eller opbevares i noget
elektronisk informationssøgningssystem, medmindre det
specifikt er tilladt i henhold til amerikansk lov om ophavsret,
uden forudgående skriftligt samtykke fra virksomheden.
For detaljer henvises til: www.NeurOptics.com/patents/
Sikkerhedsoplysninger
•
Gennemgå venligst følgende sikkerhedsoplysninger,
før enheden betjenes.
•
Læs venligst denne vejledning grundigt, før NPi-300
tages i brug. Forsøg på at betjene enheden uden helt
at forstå dens egenskaber og funktioner kan resultere
i usikre driftsforhold og/eller unøjagtige resultater.
•
Ved spørgsmål vedrørende installation, opsætning, drift
eller vedligeholdelse af enheden, kontaktes NeurOptics.
3