16. Kliniske fordele
Eko CORE™ er et digitalt auskultationsværktøj, der forbedrer den fysiske
vurdering af patienter ved at levere lydforstærkning, aktiv støjreduktion og
trådløs lytning.
Eko CORE™ inkluderer også et klinisk beslutningsstøtteværktøj til automatisk
registrering af mislyde ved brug af Eko Analysis Software (EAS) eller Eko
Murmur Analysis Software (EMAS), hvor disse er tilgængeligt.
Som en integreret del af en fysisk vurdering kan klinikernes fortolkninger af
kropslyde via Eko CORE™ og outputs fra Eko AI hjælpe dem med at be- eller
afkræfte forskellige patologiske tilstande hos en patient.
Systemet hjælper læger med nøjagtigt at registrere mislyde, der kræver
yderligere undersøgelse. Det sikrer et bedre fokus i yderligere udredning og
test, og der er derfor større sandsynlighed for en klinisk fordel i form af en mere
nøjagtig diagnose for patienter.
17. Netværkssikkerhed
Ved tilslutning af en smartenhed skal du bruge et netværk, der understøtter
Wi-Fi 802.11n. Vi anbefaler at sikre dette netværk ved at bruge
sikkerhedsprotokollen WPA (Wi-Fi Protected Access) eller WPA2 (Wi-Fi
Protected Access II). Se dokumentationen til dit netværksudstyr for at få flere
oplysninger om, hvordan du konfigurerer sikkerheden i dit trådløse netværk.
Alle data, der transmitteres fra Eko-appen, krypteres under overførslen ved
hjælp af TLS 1.2 eller nyere, og alle data krypteres under opbevaring ved hjælp
af AES 256.
Vi anbefaler på det kraftigste, at brugere af Eko-appen og Eko-dashboardet
benytter netværkets sikkerhedsfunktioner, udover de sikkerhedsfunktioner,
der er integreret i systemet, for at beskytte patientdataene, som oprettes og
lagres ved brug af denne software. Almindelige eksempler omfatter stærke
adgangskoder, biometrisk godkendelse, to-faktorautentificering og VPN-
kryptering, når de er tilgængelige.
CORE™ understøtter brugen af Bluetooth som den primære
kommunikationsprotokol til mobilenheden under drift. Bluetooth er en trådløs
teknologistandard med kort distance, der bruger UHF-radiobølger i ISM-
båndene fra 2,402 til 2,48 GHz.
Firmwareopdateringer til CORE™ vil være tilgængelige som over-the-air (OTA)-
opdateringer via din Eko-app på mobilenheder. Eko leverer regelmæssige
opdateringer til din Eko-app, som er tilgængelig via app-butikken på din
mobilenhed.
18. Cybersikkerhed
Eko er engageret i at beskytte enheders cybersikkerhed ved at etablere et
aktivt cybersikkerhedsovervågningsprogram. CORE™-enheden udfører hverken
detektering af cybersikkerhedshændelser eller logning af hændelser relateret
til cybersikkerhed.
388