Herunterladen Diese Seite drucken

Eko CORE Benutzerhandbuch Seite 378

Modell der 2. generation
Vorschau ausblenden Andere Handbücher für CORE:

Werbung

9. Brug af CORE™
Opladning af batteriet
Batteriet i CORE™ kræver opladning. Sæt det medfølgende mikro-
USB-kabel i enhedens USB-port, og sæt den anden ende af kablet i en
UL-certificeret USB-vægoplader. LED-indikatoren lyser konstant gul som
tegn på, at batteriet er under opladning. LED-indikatoren skifter til at
lyse konstant grønt, når enheden er fuldt opladet. Det fuldt opladede
batteri bør give mindst otte timers drift i kontinuerlig transmissionstilstand
(TÆNDT, Bluetooth-parring med Eko-appen).
BEMÆRK: CORE™ kan ikke tændes, mens enheden lader op.
Slukket enhed
Når CORE™ er slukket, sendes og høres analoge i stedet for digitale lyde
fra stetoskopet. Enheden er SLUKKET, når kontakten er skubbet ind over
lydstyrkeknappernes overflade.
Tændt enhed
Tryk på strømskyderknappen for at flytte kontakten fra positionen SLUKKET
til positionen TÆNDT. Enheden er TÆNDT, når kontakten flugter med
lydstyrkeknappernes overflade.
Afprøvning af lydstyrkeniveauet
CORE™'s lydstyrkeniveau kan forstærkes i 7 trin op til 40X forstærkning
i forhold til et akustisk stetoskop. Lydstyrken reguleres ved at trykke på
lydstyrkeknapperne plus (+) og minus (-) på siden af CORE™.
Bluetooth-parring
Aktivér først Bluetooth på den valgte mobilenhed. På iOS-enheder: Gå til
Indstillinger > Bluetooth > og tryk på skyderen for at aktivere Bluetooth.
Mobilenheden er nu klar til at optage lyde fra CORE™. Hvis Bluetooth-
parringen ikke lykkes, vises en fejlmeddelelse i appen, og der optages
ingen lyde. Hvis Bluetooth-forbindelsen oprettes, skifter LED-indikatoren
fra at blinke hvid til at lyse konstant hvid (se afsnit 6.1 for oplysninger om
enhedens LED-statusser).
Indstilling af en PIN-kode
Indstil en sikker 4-cifret PIN-kode ved at logge ind på applikationen. Gå
til menuskærmen ved at vælge ikonet øverst til venstre på mobilappens
startskærm.
Vælg derefter Account Settings > Create Pin. Følg instruktionerne på
skærmen for at oprette og gemme en 4-cifret PIN-kode. PIN-koden skal
indtastes to gange for at bekræfte den.
Tilføjelse af bemærkninger til optagelser i mobilappen
Hvis du ønsker at oprette bemærkninger til patientoptagelser, skal du
logge ind på mobilapplikationen. Åbn listen over patienter ved at vælge
patientfanen øverst til højre på startskærmen. Vælg den ønskede patient,
og vælg den optagelse, som du ønsker at tilføje bemærkninger til.
Vælg ikonet Bemærkninger nederst i optageskærmen. Ikonet Bemærkninger
ligner en Post-It® med skrevne noter. Vælg "Add Note", og begynd at skrive
dine bemærkninger. Vælg fluebenet for at gemme dine bemærkninger.
Brug af CORE™
Når du bruger CORE™ til at lytte til og optage hjertelyde, er det bedst at
placere CORE™-stetoskopet på de sædvanlige auskultationssteder på
brystkassen foran, sådan som det er vist herunder med SORTE prikker
(se figur 4a).
378

Werbung

loading