C.
Forud for kateterindføringen skal det sikres, at stilettens spids
er inden i kateteret, men ikke mere end 1 cm fra den afkortede
ende af kateteret. Fastgør stiletten i kateteret i henhold til
producentens anvisninger.
Advarsel: Sørg for, at stilettens spids ikke rager ud over den
afkortede ende af kateteret. Hvis stilettens spids føres ud over
enden på kateteret, kan det i forbindelse med bøjning og for
stor kraftudøvelse forårsage karskade, beskadigelse af stiletten,
vanskeliggøre udtrækningen, separere stilettens spids, forårsage
embolier eller skade på patienten.
D.
Tilslut en sprøjte, der er fyldt med saltvand, og skyl kateteret.
E.
Fjern sprøjten efter skylningen.
6.
Kateterindføring
A.
Anvend ultralyd, og lokaliser karret. Følg brugsanvisningen
til ultralydssystemet.
B.
Følg kateterets brugsanvisning vedrørende venøs adgang
og kateterindføring.
C.
Tilslut enden af EKG-kabelklipsen (medfølger i tilbehørspakken
til EKG-kablet) til EKG-patienthubben igennem åbningen
i afdækningen.
Bemærk: C3 Wave virker kun med ledende stiletter [metal].
- Fastgør EKG-kabelklipsen (krokodillenæb) til den proksimale
ende af stiletten.
D.
Indstil C3 Wave-systemmonitoren til "Intern tilstand", og indfør
kateteret i henhold til producentens brugsanvisning.
E.
Skyl kateteret med saltvand, og vent på, at den intravaskulære
EKG-bølgeform stabiliseres på skærmen.
F.
Bekræft, at der er en P-bølge på den intravaskulære EKG-
bølgeform, at den kan identificeres, og at den ikke er afbrudt
på skærmen.
Advarsel: Sæt ikke din lid til EKG-signalregistrering af
kateterspidsens placering, hvis fortolkningen af P-bølgen
er vanskelig. For eksempel hvis:
a. der ikke er nogen P-bølge.
b. P-bølgen ikke kan identificeres.
c. P-bølgen er intermitterende.
7.
Styring og placering af kateterspidsen
Følgende figurer viser omtrentlige placeringer af kateterspidsen
og repræsentative intravaskulære EKG-bølgeformer.
Figur 1: Ingen tydelig ændring af P-bølgen – kateterspidsen
er ikke placeret korrekt.
Figur 2: P-bølgen har den maksimale højde – kateterspidsen er i
den nederste 1/3 af overgangen mellem vena cava superior/højre
atrium.
Figur 3: Nedadgående bøjning på den forreste del af P-bølgen –
kateterspidsen er på vej ind i højre atrium.
Figur 4: Tofaset P-bølge – kateterspidsen er inden i højre atrium.
Figur 5: Omvendt P-bølge – kateterspidsen nærmer sig
højre ventrikel.
1
2
3
4
- 62 -
5