7. Sådan fungerer Alde-tozonesystemet
Alde Compact 3020 PS er et system, der styrer temperaturen separat i to forskellige zoner i køretøjet.
Det er dermed muligt at vælge to forskellige temperaturer i to forskellige zoner. Hvis disse dele af
køretøjet ikke altid er adskilte, vil zonerne i et vist omfang påvirke hinanden, og det kan derfor være
svært for systemet at holde en stor temperaturforskel mellem zonerne.
Alde´s intelligente klimateknologi
Med Alde´s intelligente klimateknologi får du automatisk bløde og effektive temperaturovergange, og
kedlen beregner, om det er nødvendigt at øge effektniveauet eller ej for at nå den ønskede temperatur.
Derved undgår du at bruge unødvendigt meget energi, og den prioriterede energikilde bruges altid
primært, hvis der ikke er behov for at aktivere både el og gas.
Som en del af Alde´s smarte system findes der også funktionerne Night Mode og Day Mode, der giver
dig mulighed for at øge komforten ved at automatisere temperaturændringer og slukke/tænde for visse
funktioner om natten eller dagen.
Hvis du også har en AC fra Truma installeret og tilsluttet til dit Alde-varmesystem og en udendørssen-
sor fra Alde, får du adgang til yderligere funktionalitet i Aldes intelligente klimateknologi. AC'en styres
derefter fra samme sensor som dit Alde-varmesystem og kan styres af samme smarte Alde-teknologi.
Hvis din Truma AC også har en varmefunktion, hjælper denne også til, når det er nødvendigt at opvar-
me et koldt køretøj hurtigere.
Belastningskontrol
Med Alde´s belastningskontrol til dit Alde-varmesystem kan man automatisk reducere effekten af både
kedlen og AC'en (tilbehør), hvis den elektriske strømforsyning ikke slår til. Med Alde´s intelligente kli-
mateknologi prioriteres forbruget derefter efter det aktuelle behov, f.eks. varme/kulde eller varmt vand.
112