EP 6PTX HR
Serviceinstruktioner
Det anbefales at foretage eftersyn og forebyggende vedligeholdelse
med jævne mellemrum en gang om året eller efter maks 250.000
tilspændinger, alt efter hvad der opstår først. Hyppigere eftersyn kan
blive nødvendige, specielt olieskift i impuls-enheden, hvis den
anvendes ved højt drejningsmoment og med lange tilspændingstider.
Hvis maskinen ikke fungerer korrekt, skal den omgående sendes til
eftersyn.
Med jævne mellemrum skal luftindtagets filter og lyddæmperen
rengøres eller udskiftes for at forebygge kapacitetsnedsættende
tilstopning.
Ved eftersyn skal alle dele rengøres omhyggeligt, og defekte eller
slidte dele (f.eks. O-ringe, lameller) skal udskiftes.
Bemærk
Alle O-ringe skal smøres før samling; specielt vigtigt er
O-ringene i impuls-enheden.
Det er vigtigt, at maskinens gevindsamlinger er tilspændt korrekt, dvs.
i overensstemmelse med specifikationerne på
eksplosionstegningerne.
Bemærk
Inden samling smøres gevindene med fedt.
Servicesæt
De reservedele, der er inkluderet i servicesættene, dækker et normalt
eftersyn af maskinen. Hav dem altid parat på værkstedet for hurtig og
økonomisk reparation.
For yderligere oplysninger om alle tilgængelige Servicesæt til vore
maskiner, se "Servicesætguiden", bestillingsnr. 9833 1133 55.
Værktøjstavle og serviceværktøjssæt
Ud over det anbefalede reparationsværktøj til denne specifikke
maskine kan vi tilbyde komplette værktøjstavler med
serviceværktøjssæt.
Som ekstra udstyr kan vi også tilbyde et "Tavleskab", som passer til
værktøjstavlerne.
Tavler og skab er i en gul farve. Tavlernes størrelse er 980x960x1,5
mm. Tavlerne er udstyret med værktøjsholdere, gennemsigtig folie
med sorte silhouetter af serviceværktøjerne (beslag til at ophænge
tavlerne på væggen medfølger).
For yderligere oplysninger læs 'Atlas Copco Service News'
vedrørende servicetavler og værktøjer, bestillingsnr. 9835 5483 00.
Nyttige informationer
Log ind på Atlas Copco www.atlascopco.com/tools
Her kan man finde alle former for oplysninger vedrørende Atlas
Copco Tools produkter, tilbehør, reservedele og tryksager på vores
WEB-side!!
Rapportering, RE - signal- RE-version (fig. 24-25)
Rapporterings-(RE) maskiner giver et luftsignal, der kan tilsluttes til et
overvågningsinstrument, som
tæller antallet af godkendte tilspændinger og detekterer for tidlig
nedlukning, ekstraslag og andre uregelmæssigheder.
Atlas Copco Tools - No. 9836 1948 00
Dansk - Instruktioner
19