Indikationer
CODMAN VersaTru standard ikke-klæbende bipolær
pincet til engangsbrug og CODMAN VersaTru smal ikke-
klæbende bipolær pincet til engangsbrug er beregnet til
anvendelse i elektrokirurgi til koagulering af væv.
Kontraindikationer
• Resterilisering af brugte produkter udført af kunden
• Anvendelse til præventiv koagulering af væv i
æggeledere
ADVARSLER
Manglende overholdelse af disse advarsler kan
medføre brand eller patientskade.
• Den bipolære pincet må ikke anvendes i nærheden
af brændbare anæstetika, oxiderende gasarter
eller flygtige opløsningsmidler, da dette kan
resultere i eksplosion. Alkoholbaseret kirurgisk
desinfektionsmiddel skal have lov at tørre helt, inden
pincetten bruges.
• Må ikke anvendes på patienter med pacemakere
eller andre aktive implantater uden først at rådføre sig
med en kvalificeret fagperson (f.eks. en kardiolog).
Der kan muligvis opstå en farlig situation på grund af
interferens med det elektroniske implantats funktion
eller beskadigelse af implantatet.
• Placer ikke den aktiverede pincet direkte på eller tæt
på patienten, når pincetten ikke er i brug. Placer den
aktiverede pincet i et synligt, ikke-ledende område væk
fra patienten eller i et ikke-ledende instrumenthylster,
når pincetten ikke er i brug. Utilsigtet kontakt med
patienten kan medføre forbrændinger.
• Placer ikke den aktiverede pincet tæt på eller i kontakt
med brændbart materiale, såsom gaze eller kirurgiske
afdækningsstykker. Pincetter, der er aktiverede eller
varme grundet brug, kan forårsage brand.
• Aktiver ikke pincetten, når den ikke er i kontakt med
målvævet, da dette kan medføre skader på grund af
kapacitiv kobling med andet kirurgisk udstyr.
• Overskrid ikke 24 watt (80 Malis-enheder) eller 450 volt
peak-to-peak i tilstanden COAG (Koagulation).
Manglende overholdelse af advarslerne vedrørende
tilstand og indstilling kan medføre reduceret ikke-
klæbende funktion, utilsigtede forbrændinger og/eller
svigt i enhedens isolering.
• Undlad at anvende bipolær elektrokirurgisk
strøm direkte på hæftestifter, clips eller andre
metalgenstande.
• Efterse instrumenter for skader inden brug. Dette
kan foretages visuelt under forstørrelse eller med en
højspændingsenhed til isoleringstest. Fejl i isoleringen
kan medføre forbrændinger eller andre skader på
patienten eller brugeren.
• Sørg for, at den bipolære elektrokirurgiske generator
er indstillet i positionen "slukket", når den bipolære
ledning tilsluttes. Manglende overholdelse af denne
advarsel kan medføre elektrisk stød eller skader på
patienten eller personalet på operationsstuen.
• Spidserne på pincetten kan forblive tilstrækkeligt
varme til at forårsage forbrændinger, efter
RF-strømmen er blevet slået fra.
• Vælg den mindst mulige KOAG-udgangseffekt, der
kræves for at opnå koagulering.
• Placer de elektrokirurgiske ledninger således, at de ikke
kommer i kontakt med patienten eller andre ledninger.
25