Herunterladen Inhalt Inhalt Diese Seite drucken

Driftsforudsætninger Og Vigtige Anvisninger; Tilslutning På Brugsvandssiden (Trykfast) - Panasonic PAW-TA20C1E5C Technisches Handbuch

Inhaltsverzeichnis

Werbung

Verfügbare Sprachen
  • DE

Verfügbare Sprachen

  • DEUTSCH, seite 10
PAW-TA20C1E5C
1. DRIFTSFORUDSÆTNINGER OG VIGTIGE ANVISNINGER
Apparatet er kun egnet til brugsvandsopvarmning i aflukkede rum og må kun installeres af autoriserede fagfolk (under
hensyntagen til de fagrelevante standarder, f.eks. ÖNORM B2531, ÖNORM EN 806).
Beholderen må udelukkende anvendes i overensstemmelse med betingelserne, der er angivet på typeskiltet, og når
det anvendte medium opfylder den europæiske drikkevandsbekendtgørelse. Derudover skal der tilvejebringes en
minimumsledningsevne på ≥ 150 μS/cm for at sikre en tilsvarende korrosionsbeskyttelse.
Foruden de nationale forskrifter og standarder, der er fastsat ved lov, (i Østrig: ÖVE, ÖNORM osv.) skal også
tilslutningsbetingelserne hos de lokale el- og vandværker såvel som betjenings- og monteringsvejledningen overholdes.
Brugsvandsopvarmningen skal ske efter gældende standarder (f.eks. ÖNORM H 5195). Det varme vand skal have en pH-værdi
på mellem 8 og 9,5.
Rummet, hvor apparatet anvendes, skal være frostfrit. Apparatet skal monteres på et sted, hvor det med rimelighed kan
forventes, at apparatet uden videre er tilgængeligt og kan udskiftes i tilfælde af nødvendig vedligeholdelse, reparation og
eventuelt udskiftning. Omkostninger for de nødvendige ændringer af de konstruktionsmæssige forhold (f.eks. for smalle
døre og gennemgange) er ikke omfattet af den lovede garanti og det lovede ansvar og afvises derfor af producenten. Det
betyder, at alle konstruktionsmæssige foranstaltninger, der er til hinder for problemfrit arbejde, skal elimineres af slutkunden.
Ved opstilling, montering og drift af vandvarmeren på usædvanlige steder (f.eks. loftsrum, opholdsrum med vandfølsomme
gulve, pulterkamre osv.) skal der tages hensyn til et eventuelt vandudslip, idet der anbringes en anordning til opsamling af
det udløbende vand med et passende afløb for at undgå følgeskader. Enheden må kun opstilles og benyttes i et arrangement
ifølge bestemmelserne og på en vandret overflade, der er egnet til at optage vægten af den fyldte vandvarmer. Ved vand med
meget højt kalkindhold anbefaler vi, at der forkobles et almindeligt afkalkningsapparat, eller at en maksimal driftstemperatur
på ca. 65 °C overholdes.
Korrekt drift af varmtvandsbeholderen forudsætter en drikkevandskvalitet, der opfylder de nationale forskrifter og love
(drikkevandsbekendtgørelse).
Alle heri indeholdte grænseværdier for diverse indholdsstoffer (f.eks. nitrat < 50 mg/l, nitrit < 0,1mg/l, chlorid < 200 mg/l, jern <
0,2 mg/l, sulfat < 250 mg/l, pH-værdi på ≥ 6,5 og ≤ 9,5 og ledningsevne på mindst 150 μS/cm) skal under alle omstændigheder
overholdes. Vandet må kun afkalkes til en hårdhedsgrad på maksimalt 8° dH (grad deutsche Härte).
Tilslutningsgevindene til koldt vand er udført som G-gevind iht. ÖNORM ISO 228 „fladtætnende". Ved andre
tætningshjælpestoffer som f.eks. hamp eller teflonbånd skal det sikres, at korrosionsbeskyttelseslaget (emaljen) ikke
beskadiges som følge af for kraftig tætning i det indre af tilslutningsrøret. Derudover skal der tages hensyn til den galvaniske
spændingsrække for at forhindre kontaktkorrosion mellem beholdertilslutning og forbindelsesstykke.
For at beskytte tætningsfladerne på tilslutningsgevindene mod korrosion er disse befugtet med et oxidationsemalje-
eller lakbeskyttelseslag. Af denne grund skal tilslutningsgevindets frontside ved en fladtætnende tilslutning af
brugsvandsbeholderen inden installationen rengøres med en stålbørste eller slibepapir for at opnå en ren og passende
tætningsflade.
2. TILSLUTNING PÅ BRUGSVANDSSIDEN (TRYKFAST)
Alle vandvarmere, der på deres typeskilt har angivet et nominelt tryk på mere end 0 bar (atmosfærisk tryk), er trykfaste
beholdere, der kan belastes med det maksimale driftstryk, der er angivet på typeskiltet.
Hvis ledningstrykket er større, skal der i koldtvandsledningen indbygges en trykreduktionsventil, der skal tilpasses til
sikkerhedsventilen og tilvejebringes på anvendelsesstedet.
Hvis der anvendes uegnede eller ikke funktionsdygtige beholdertilslutningsarmaturer, eller hvis det angivne driftstryk
overskrides, frasiger vi os enhver garanti samt ethvert ansvar og produktansvar for vores vandvarmere. Der må således
kun anvendes trykfaste armaturer. I koldtvandsledningen skal de komponentafprøvede sikkerhedsanordninger installeres
i henhold til nedenstående tilslutningsskema. Der skal under alle omstændigheder indbygges en typeafprøvet sikkerheds-
gruppe iht. DIN 1988 eller ÖNORM B2531 til lukkede vandvarmere i koldtvandsledningens vandtilslutning (koldtvandstilløb).
50
Id.Nr. 248611-3

Werbung

Inhaltsverzeichnis
loading

Inhaltsverzeichnis