• Sheath og dilatator
• Sprøjte
TILSIGTET ANVENDELSE
Check-Flo Performer indførersæt til Micropuncture radial arterieadgang
er beregnet til at indføre diagnostiske og interventionsprodukter under
adgangsprocedurer i arteria radialis.
KONTRAINDIKATIONER
Ingen kendte
ADVARSLER
Lad ikke indføreren blive siddende over længere perioder uden at have et
kateter eller en obturator til stede til at støtte sheathvæggen.
FORHOLDSREGLER
• Produktet er beregnet til læger med uddannelse og erfaring i diagnostiske
og interventionelle teknikker. Der skal anvendes standardteknikker til
placering af sheaths til vaskulær indføring.
• Som med enhver anden radial adgangsanordning bør brugen af et
passende antikoagulationsmiddel overvejes.
• For at sikre anordningens kompatibilitet bør den maksimale ydre diameter
for efterfølgende anordninger overvejes ved valg af en sheath med
passende størrelse.
• Alle instrumenter eller katetre, der bruges med dette produkt, skal frit
kunne bevæge sig gennem ventil og sheath. Der kan ske beskadigelse af
ventil/indfører, når det er for stramt.
• Ved indføring, manipulering eller tilbagetrækning af et produkt gennem
en indfører skal indførerens position altid opretholdes.
• Forsøg ikke at opvarme eller omforme instrumentet.
• Udtrækning eller manipulation af den distale del med fjeder af mandril-
kateterlederen gennem en nålespids kan resultere i brud.
• Forsøg ikke at indføre eller tilbagetrække kateterlederen og/eller
indføreren, hvis der mærkes modstand.
• Den potentielle virkning af phthalater på gravide/ammende kvinder eller
børn er ikke undersøgt til fulde, og der kan være risiko for påvirkning af
reproduktion og udvikling.
POTENTIELLE KOMPLIKATIONER
Potentielle uønskede hændelser, der kan forekomme, inkluderer, men er ikke
begrænset til:
• Blødning
• Ekstravasation
• Hæmatom
• Laceration af kar
• Perforation af kar
• Lokal inflammation
• Nekrose
• Lokale smerter
• Infektion på indføringsstedet
• Trombose i kar
• Arteriespasme
• Emboli/okklusion i arterie
BRUGSANVISNING
BEMÆRK: Før påbegyndelse af vaskulær indføring i arteria radialis skal der
udføres Allens test eller anden testning for at vurdere tilstedeværelse og
tilstrækkelighed af et dobbelt arteriekredsløb.
Sheathindføring
1. Når sheathen tages ud af pakningen, skal det sikres at sheathens indre
diameter (ID) er hensigtsmæssig for den maksimale diameter på det
instrument eller kateter, der skal indføres.
2. Brug sidearmen på ventilen til at skylle indføreren ved at fylde
sheathenheden helt med hepariniseret saltvand.
3. Skyl dilatatoren med hepariniseret opløsning.
4. Før dilatatoren helt ind i sheathen. Før dilatatoren frem, indtil den låser
sikkert fast i indførerens Check-Flo-muffe.
5. Brug standard Seldinger-teknik, og foretag indstik i fokuskarret med den
korrekte nål.
6. Indfør kateterlederen i karret gennem nålen, fjern derefter nålen, og
lad kateterlederen blive på plads. FORSIGTIG: Undlad at trække
kateterlederen tilbage gennem kanylen, da det kan medføre, at
kateterlederen knækker. Hvis kateterlederens distale del med fjeder
skal trækkes tilbage, mens nålen er indført, fjernes både nålen og
kateterlederen samlet.
7. Indfør sheathen og dilatatoren sammen over kateterlederen.
8. Fjern kateterlederen og dilatatoren, aspirer og skyl sidearmen på
sheathen.
9. Indfør anordninger, der har en passende størrelse med henblik på det
planlagte indgreb.
5