JBL TestLab Handbuch Seite 150

Silikat testsæt SiO
Værd at vide:
JBL's silikat testsæt SiO
for et område på 0,2 – >6 mg/l. Ved hjælp af en kompensationsmetode, som JBL selv har udviklet, er det også
muligt at få nøjagtige og pålidelige resultater i let farvet vand, som for eksempel ved tørvefiltrering eller under
sygdomsbehandling. Eventuelle fejlfunktioner på grund af, at der samtidig er fosfat i vandprøven, kan udelukkes
ved tidsforskudt at tilsætte reagens 2.
Hvorfor skal man teste?
Silicium er et af de hyppigst forekommende elementer på jorden. Når silikatbjergarterne eroderer, siver
der silicium ned i overflade- og grundvandet i form af silikat. Vores ledningsvand indeholder derfor opløst
silikat i større eller mindre omfang, afhængig af undergrundens sammensætning i den pågældende region.
Ledningsvandet kan have et indhold på op til 40 mg/l, i sjældne tilfælde også mere. Silikater er ugiftige, og der
er ikke fastlagt nogen grænseværdier i drikkevandsregulativet.
I forbindelse med akvarier og havedamme er silicium væsentlig som næringsstof for kiselalger (diatomeer),
visse vandplanter (f.eks. hønsetarm) samt kiselsvamp og visse andre hvirvelløse dyr (invertebrater). Ved
nyindretning af et akvarium er brune belægninger med kiselalger et tegn på, at den første udvikling er i gang.
Disse belægninger forsvinder langsomt, når akvariet er kørt helt ind og der er opstået tilstrækkelig konkurrence
fra andre alger og mikroorganismer. Så bliver silikatindholdet i vandet nemlig også reduceret tydeligt. Men den
slags belægning med kiselalger kan tit dukke op igen efter et vandskift, hvor der igen bliver tilført silikat, især
i saltvand. Derfor bør man fortrinsvis anvende osmosevand, når et saltvandsakvarium skal fyldes op eller der
skal foretages vandskift.
Vi anbefaler følgende værdier:
Ferskvand og havedam: ca. 1 mg/l til 2 mg/l kan stadig accepteres.
Saltvand: maksimalt 1 mg/l.
Afhjælp ved problemer på grund af for højt silikatindhold:
• Kontroller silikatindholdet i det vand, der skal bruges.
• Brug vand med lavt silikatindhold ved delvandsskift (omvendt osmose, f. eks. JBL Osmose 120).
• Filtrering med en silikatabsorber (JBL SilikatEx).
Sådan gør du:
1. Skyl de to testglas flere gange med vandet, der skal undersøges.
2. Fyld 10 ml testvand over i hvert af testglassene med vedlagte sprøjte.
3. Hæld reagenserne i et af de to testglas i denne rækkefølge:
a) 10 dråber reagens 1, ryst blandingen Lad den hvile i 3 minutter
b) 10 dråber reagens 2, ryst blandingen Lad den hvile i 3 minutter.
c) En lille måleskefuld reagens 3 (brug den smalle ende på vedlagte dobbeltske), sæt låget på og ryst, indtil
reagensen er opløst Lad blandingen hvile i 3 minutter.
4. Sæt de to testglas i prøveblokken: Glasset med tilsat reagens i den glatte ende af prøveblokken, glasset med
det ubehandlede testvand (blindprøve) i den ende af prøveblokken, der har en kærv.
5. Flyt prøveblokken med de to testglas frem og tilbage på farveskalaen (kærven skal vende ind mod tallene),
indtil farven på den prøve, der er tilsat reagens, svarer så godt som muligt til farven under blindprøven.
6. Aflæs silikatindholdet i kærven på prøveblokken. Ved hjælp af farveskalaen på farvekortet fra grønt til rødt
kan man hurtigt bedømme måleresultatet.
Opstår der en mørkere farve ved målingen, end der findes på farvekortet, skal prøven fortyndes med destilleret
eller silikatfrit vand; foretag derefter en ny måling.
Afhængig af fortyndingen skal resultatet multipliceres som følger, for at finde det effektive silikatindhold:
5 ml prøve + 5 ml dest. vand: Resultat x 2
2 ml prøve + 8 ml dest. vand: Resultat x 5
1 ml prøve + 9 ml dest. vand: Resultat x 10
Desuden er der en let forståelig vejledning med symboler på bagsiden af farvekortet.
Tips for miljøbevidste akvarister:
Alle reagenser til JBL testsæt kan købes i handelen som billigere refill!
2
bruges til måling og rutinemæssig kontrol af silikatindholdet i fersk- og saltvand inden
2
148
DK