ADVARSLER
1. DePuy Mitek-ankeret er konstrueret, så det låser
sig fast i spongiøs knogle. Hold en kort pause efter
indføringen, så wirekomponenten af titanlegering
kan genvinde sin krumme præformede facon.
Foretag derefter en let stramning af suturen for
at fæste ankeret.
2. Hvis DePuy Mitek-ankeret skal fjernes, kan ankeret
lokaliseres ved at identificere suturbanen eller
ved hjælp af røntgen. Bor enten i det oprindelige
indføringshul, eller brug curetter eller osteotomer
til at åbne den kortikale overflade. Fjern derefter
forsigtigt den spongiøse knogle for at frilægge
ankeret. Brug en nåleholder eller tang til at gribe
om ankeret og fjerne det.
3. Et DePuy Mitek-anker må aldrig genbruges.
Dette produkt er kun til engangsbrug. Det
er ikke designet til at blive genbrugt eller
resteriliseret. Rengøring/resterilisering kan føre
til ændringer i materialets funktionalitet såsom
deformation og materialeforringelse, hvilket kan
forringe anordningens funktionalitet. Rengøring/
resterilisering af engangsanordninger kan også
forårsage krydskontaminering og medføre infektion
hos patienten. Disse risici kan potentielt påvirke
patientens sikkerhed.
4. Undersøg alle instrumenter for skader inden brug.
Forsøg ikke reparation.
5. Titanlegering indeholder metaller, der kan
stimulere allergisk hypersensitive reaktioner fra
immunsystemet. De anvendte metaller er titan,
aluminium, vanadium og nikkel (Ti, Al, V og Ni). Hvis
der er mistanke om overfølsomhed, bør der udføres
passende præoperative tests.
6. Disse produkter bør ikke anvendes under
omstændigheder, hvor patientens aktiviteter
begrænses eller hvor særlige anvisninger skal følges
i ophelingsperioden.
7. Brugeren bør have erfaring i procedurer og teknikker,
der involverer resorberbare og ikke-resorberbare
suturer før anvendelse af ORTHOCORD-sutur til
sårlukning, da risikoen for sårruptur kan variere efter
anvendelsessted og det anvendte materiale.
FORSIGTIGHEDSREGLER
1. Kirurgen bør ikke tage Micro-ankeret i brug
uden at have gennemgået brugsanvisningen.
2. Som ved enhver anden suturankeranordning, skal
der udvises forsigtighed for at undgå, at suturen
beskadiges under indføring. Knogleoverflader, der
kommer i kontakt med suturen, skal udglattes for at
undgå overskæring.
3. Rester af knoglefragmenter bør fjernes fra borehullet,
da de kan forhindre, at ankeret placeres og
fæstes korrekt.
36