Herunterladen Inhalt Inhalt Diese Seite drucken

COOK Medical Entuit Gastrostomy BR Gebrauchsanweisung Seite 12

Ernährungssonde mit retentionsballon
Inhaltsverzeichnis

Werbung

Verfügbare Sprachen
  • DE

Verfügbare Sprachen

  • DEUTSCH, seite 14
KONTROL AF SONDENS ANLÆGGELSE
Advarsel: Kontrollér, at sonden er korrekt anlagt, før der indgives ernæring.
1. Træk 10 ml vand ind i en sprøjte med kateterspids, og sæt den på tragtens ernæringsport.
2. Træk forsigtigt sprøjtens stempel tilbage, indtil der aspireres maveindhold (typisk gult eller klart,
medmindre der er mad i patientens mavesæk), og dette er synligt i ernæringslumenen.
Bemærk: Tilstedeværelsen af maveindhold i ernæringslumenen bekræfter, at positionen er
korrekt, og at ernæringssonden er inden i mavesækkens lumen.
3. Skyl indholdet med de 10 ml vand i sprøjten.
4. Tag sprøjten af udstyret.
INDGIVELSE AF ERNÆRING
Forsigtig: Begynd først at indgive ernæring, efter at det er bekræftet, at ernæringssonden er anlagt
korrekt og er åben. Indgivelse af ernæring skal foretages ifølge lægens anvisninger.
Forsigtig: Forsøg ikke at indgive fast ernæring gennem ernæringslumenen.
Advarsel: Dette udstyr er KUN BEREGNET TIL ENTERAL ERNÆRING. Forsøg IKKE at forbinde det til
nogen af de instrumenter, der nævnes i hovedafsnittet "ADVARSEL" ovenfor. Udstyrets tragt er mærket
"FEED ONLY" (KUN ERNÆRING) og "ENTERAL MEDS ONLY" (KUN ENTERAL MEDICIN) som en yderligere
påmindelse om, at instrumentet udelukkende er til enteral ernæring.
1. Fjern proppen fra ernæringsporten.
2. Hvis ernæringen indgives med en sprøjte med kateterspids:
2.1. Fyld sprøjten med kateterspids med vand, og sæt den på ernæringsporten.
2.2. Udfør priming af ernæringslumenen med vand vha. den vandfyldte sprøjte, og kontrollér,
om der er udsivning.
Bemærk: Det er muligvis nødvendigt at udskifte udstyret, hvis der er udsivning.
2.3. Tag sprøjten af. Tøm evt. resterende vand ud, og tag stemplet af sprøjten.
2.4. Sæt sprøjten på ernæringsporten igen, uden stemplet.
2.5. Hæld ernæringsblanding i sprøjten.
2.6. Løft eller sænk sprøjten for at øge eller mindske ernæringens indløbshastighed.
2.7. Skyl ernæringssonden med den foreskrevne mængde vand efter endt indgivelse af
ernæring.
2.8. Tag sprøjten af.
3. Ved kontinuerlig ernæringsindgivelse:
3.1. Sæt konnektoren på det enterale indgivelsessæt på ernæringsporten.
3.2. Fyld ernæringsbeholderen med ernæringsblanding.
3.3. Tag højde for, at ernæringslumenen skal fyldes. Kontrollér, om der er udsivning.
Bemærk: Det er muligvis nødvendigt at udskifte udstyret, hvis der er udsivning.
3.4. Slut det enterale indgivelsessæt til pumpen.
3.5. Indstil den ønskede indløbshastighed, og begynd indgivelse af ernæring.
3.6. Ved kontinuerlig ernæringsindgivelse over længere tid skal ernæringssonden skylles med
den foreskrevne mængde vand hver 4.-6. time.
3.7. Kobl det enterale indgivelsessæt fra pumpen og ernæringsporten efter endt
ernæringsindgivelse.
3.8. Skyl ernæringssonden med den foreskrevne mængde vand.
4. Sæt proppen på ernæringsporten igen.
INDGIVELSE AF MEDICIN
Forsigtig: Indgiv først medicin, efter at det er bekræftet, at ernæringssonden er anlagt korrekt og er
åben. Indgivelse af medicin skal foretages i henhold lægens anvisninger.
Forsigtig: Anvend så vidt muligt medicin i flydende form. Hvis der kun er medicin i fast form til
rådighed, skal lægen spørges til råds med hensyn til, om det er sikkert at knuse medicin i fast form og
blande den med vand.
Advarsel: Undlad at knuse medicin, der er forsynet med enterocoating, eller at forsøge at blande
medicin med ernæringsblanding.
Advarsel: Dette udstyr er KUN BEREGNET TIL ENTERAL ERNÆRING. Forsøg IKKE at forbinde det til
nogen af de instrumenter, der nævnes i hovedafsnittet "ADVARSEL" ovenfor. Udstyrets tragt er mærket
"FEED ONLY" (KUN ERNÆRING) og "ENTERAL MEDS ONLY" (KUN ENTERAL MEDICIN) som en yderligere
påmindelse om, at instrumentet udelukkende er til enteral ernæring.
1. Tag proppen af medicinporten.
2. Før indgivelse af medicin skal ernæringssonden skylles med den foreskrevne mængde vand vha.
en sprøjte med kateterspids.
3. Medicin kan administreres gennem medicinporten eller gennem adapteren til medicinporten
vha. en passende sprøjte.
Bemærk: Hvis det er sikkert, kan medicin i fast form pulveriseres til et fint pulver og opløses i
vand, før den indgives.
4. Efter endt medicinindgivelse skal den vej, der blev anvendt til medicinen, skylles med den
foreskrevne mængde vand.
5. Sæt proppen tilbage på medicinporten.
DEKOMPRESSION
1. Tag proppen af enten ernærings- eller medicinporten.
2. Udfør dekompression i henhold til lægens anvisninger.
3. Når dekompressionen er udført, skylles udstyret med den foreskrevne mængde vand.
4. Sæt proppen tilbage på udstyrets tragt.
FJERNELSE AF SONDEN
Forsigtig: Forsøg aldrig at fjerne en ernæringssonde, medmindre du er blevet oplært deri af en læge
eller andet sundhedspersonale. Før ernæringssonden fjernes, skal det kontrolleres, at ernæringssonden
kan udskiftes ved patientens seng.
1. Saml det udstyr og tilbehør, der skal anvendes til at fjerne udstyret, sammen. Rens hænderne og
tag pudderfri handsker på, før du rører ved stomistedet.
2. Drej ernæringssonden forsigtigt for at sikre, at sonden bevæger sig frit og let.
Advarsel: Undgå at anvende overdreven magt ved fjernelse af udstyret. Hvis der mærkes
modstand, påføres et vandopløseligt smøremiddel, og sonden manipuleres ved at skubbe og
dreje den, indtil den bevæger sig frit og let. Kontakt lægen, hvis det ikke er muligt at fjerne
ernæringssonden.
12

Werbung

Inhaltsverzeichnis
loading

Inhaltsverzeichnis