Kanal-/kabelkontrol til Doppler blodflowmonitor
Kanal-/kabelkontrollen, DP-MCV01, leveres for at give mulighed for bedside afprøvning i realtid af Cook
Doppler blodflowmonitoren individuelt, eller mens monitoren er sluttet til et Cook forlængerkabel.
Anvendelse anbefales, hvis der er funktionsproblemer, som ikke er blevet løst på probestedet ved at flytte
på patienten og/eller banke i nærheden af proben. Det anbefales at afprøve systemet vha. følgende to-trins
metode.
Trin 1 Kun afprøvning af monitor
Kanal-/kabelkontrollen kan anvendes til at kontrollere flowmonitorens funktion og skal anvendes efter
afprøvning vha. TESTFUNKTIONEN.
A. Bring den røde prik på kanal-/kabelkontrollens metaltilslutning på linje med den røde prik på
monitorens tilslutningsstik, og før den ind, til der høres et klik. Man bør ikke kunne fjerne kontrollen med
et let ryk. Tænd for monitoren, og indstil lydstyrken til den maksimale indstilling.
B. Gnid på kontrollens fritliggende ende med fingeren, og lyt efter en tilsvarende lyd fra højttaleren.
C. Hvis der høres et lydsignal som følge af gnidningen på kanal-/kabelkontrollen, er det bekræftet,
at flowmonitoren modtager signalet korrekt gennem den valgte kanaltilslutning. Fortsæt til Trin 2
Afprøvning af monitor og forlængerkabel for at afprøve Cook Doppler forlængerkablet, mens det er
tilsluttet Cook Doppler blodflowmonitoren.
Hvis der ikke høres nogen lyd, skal monitoren udskiftes, og man skal gå tilbage til begyndelsen af dette
afsnit [TESTFUNKTION (TESTKNAP)] og følge de anførte anvisninger.
Trin 2 Afprøvning af monitor og forlængerkabel
A. På dette trin kan kanal-/kabelkontrollen anvendes til at vurdere Cook Doppler blodflowmonitorens
funktion, mens den er tilsluttet Cook Doppler forlængerkablet. Sørg for, at den ønskede CHANNEL-knap
(kanalknap) er blevet trykket ned, og at dens tilsvarende LED-lampe lyser.
B. Sæt den tyndeste røde tilslutning, der sidder på kontrollen, ind i den røde JST-tilslutning på den distale
ende af forlængerkablet (de sorte prikker skal rettes ind efter hinanden). De to skal sidde tæt sammen og
må ikke let kunne fjernes. Tænd for monitoren, og juster lydstyrken til dens maksimale niveau. Gnid på
kontrollens fritliggende ende med fingeren, og lyt efter en tilsvarende lyd fra højttaleren.
C. Hvis der høres et lydsignal som følge af gnidningen på enden af kontrollen, er det bekræftet, at
monitoreringssystemet fungerer fra forlængerkablet tilbage til og inklusive monitoren. Fortsæt til D.
Hvis der ikke høres nogen lyd efter gnidningen på kanal-/kabelkontrollen, men der hørtes en lyd på Trin 1,
skal forlængerkablet udskiftes, og Trin 2 gentages.
D. Hvis proben stadig ikke producerer et lydsignal, kan det skyldes følgende: enten fungerer proben ikke
som ønsket, den har løsnet sig, flowet er blevet afbrudt pga. omplacering af patienten, eller der er opstået
en flowbegrænsning. Den ansvarlige læge skal straks spørges til råds med henblik på at fastlægge en
handlingsplan, medmindre han eller hun allerede har udarbejdet en protokol. (Omplacering af patienten
eller banken i nærheden af probestedet kan være alt, hvad der behøves for at genoprette signalet og
fortsætte overvågning.)
Temperaturstigning i probens distale ende
TESTFORHOLD: Probe tilsluttet Cook Doppler blodflowmonitor DP-M350. Probens distale ende placeret i
testkammer med stillestående luft ved 23,4 grader C.
Temperaturstigning i probens distale ende under drift: 0,2 grader C +/- 0,5 grader C
30