DANSK
DISPLAY
Displayet (69) viser maskinens arbejdstimer; den viste tid svarer til det antal timer, hovedbørsten har været aktiveret.
BEMÆRK
Når antallet af arbejdstimer overstiger 999, vises arbejdstimerne i tusinder med to decimalcifre (f.eks. 1,23 = 1.230
timer).
Tryk på kontakten (70), hvis du kortvarigt vil se batteriets tilstand angivet i Volt og med et decimalciffer.
PARKERINGSBREMSE
1.
Aktiver parkeringsbremsen ved at træde på pedalen (6) og aktivere håndtaget (7).
2.
Udløs parkeringsbremsen ved at trykke og slippe den tilhørende pedal (6).
ADVARSEL!
Før vedligeholdelse, reparation, rengøring eller udskiftning skal parkeringsbremsen altid aktiveres.
Aktiver altid parkeringsbremsen, når maskinen parkeres på en skråning.
ADVARSEL!
Inden maskinen efterlades uden opsyn, kontrolleres det, at parkeringsbremsen er i stand til at stoppe maskinen
med en stor sikkerhedsmargen.
MASKINBETJENING
1.
Kør maskinen hen til arbejdsområdet som beskrevet i det foregående afsnit.
2.
Sænk hovedbørsten til gulvet med styrearmen (63) og sidebørsterne med styrearmen (64).
3.
Hvis maskinen er udstyret med et støvkontrolsystem, aktiveres dette med kontakten (82).
4.
Kør maskinen lige frem i hurtig ganghastighed. Kør maskinen langsommere i områder med store mængder støv og affald,
samt hvor dette er nødvendigt af hensyn til arbejdssikkerheden. Overlap allerede rengjort gulvareal med 10 cm.
5.
Let og uhåndterligt affald opsamles ved at hæve forklappen med pedalen (8); vær opmærksom på, at maskinens sugeeffekt
nedsættes, når forklappen er løftet.
ADVARSEL!
Hvis maskinen benyttes på en våd overflade, skal sugefunktionen slås fra ved at trykke på knappen (65), da man
ellers risikerer at beskadige støvfilteret.
6.
For at bidrage til maskinens fulde ydeevne, skal støvfiltret være så rent som muligt. Hvis filteret skal renses, efter at
fejearbejdet er blevet påbegyndt, tændes filterrysteren ved at trykke på den nederste del af knappen (65).
Under arbejdet gentages ovenstående fremgangsmåde mindst hvert 10. minut (alt afhængig af lokalets støvmængde).
BEMÆRK
Dette kan også gøres, når maskinen er i bevægelse.
FORSIGTIG!
Når støvfilteret er tilstoppet og/eller affaldsbeholderen er fyldt, vil maskinen ikke længere være i stand til at
opsamle støv og affald.
7.
Affaldsbeholderen (11) bør tømmes efter hver arbejdsperiode eller når den er fuld (se fremgangsmåde i næste afsnit).
FORSIGTIG!
Hvis advarselslampen for overbelastning af hovedbørste (77) blinker gentagne gange under fejearbejdet, kan det
skyldes fastsiddende snavs (følg fremgangsmåde under Udskiftning af hovedbørste i afsnittet Vedligeholdelse i
brugermanualen), eller børstetrykket kan være for højt (se fremgangsmåde i afsnittet Højdekontrol og justering
af hovedbørste i afsnittet Vedligeholdelse i brugermanualen). Hvis problemet fortsætter, kan børsterne standse. I
dette tilfælde stoppes og genstartes maskinen for at få børsterne til igen at dreje rundt.
58
1464822000(1)03-2013.indb 58
LYNSTARTGUIDE
FLOORTEC R 870 - 1464822000
18-Mar-13 11:27:17