4.
Idriftsættelse af varmesystemet
FORSIGTIG
Brug ikke varmesystemet, hvis du er påvirket af alkohol, stoffer eller medicin. og følg sikkerhedsfor-
skrifterne nøje.
4.1. Kontrol af varmesystemet før brug
• Kontroller, at glykolblandingen er på det korrekte niveau i varmesystemets ekspansionsbeholder,
se fig. 2. Niveauet skal være omkring en centimeter over MIN-stregen i kolde systemer. Sørg for, at
systemet er korrekt udluftet, før det idriftsættes.
• Kontroller, om skorstenen er fri for is og sne, da indsugningsluften til varmekedlen passerer igennem
skorstenen under LPG-drift. Kontroller også, at intet andet blokerer eller generer udstødningsgasser-
ne og tilførselsluften ved skorstenen.
• Kontroller luftcirkulationen. For at få den fulde effekt af den vandbårne opvarmning er det vigtigt, at
luften frit kan passere under sengeskuffer og bag rygpuder og væghængte skabe. Hvis køretøjet
er udstyret med væg til væg-tæpper, skal du sørge for, at de ikke tildækker lufttilførslen til konvek-
torerne. Det er også vigtigt, at puder og tæpper ikke tilstopper og forhindrer luftcirkulationen bag
rygpuder.
140
Væskeniveau ved
koldt system
Fig. 2. Ekspansionsbeholder