• Hæmatom
• Postoperativ ardannelse/stråling
• Koagulopatier eller systemisk trombolytisk behandling
FORHOLDSREGLER
• Dette produkt er beregnet til brug af læger med uddannelse og erfaring i
nødluftvejsteknikker. Der skal anvendes standard nødteknikker til placering af både
Seldinger og kirurgisk placering af en cricothyreotomitube.
• Patienter med behov for cricothyreotomi kan have signifikant columna-læsion. Hos
patienter, som har fået signifikante traumer, skal columna cervicalis immobiliseres under hele
proceduren, hvis det er muligt.
• Når det er muligt og hensigtsmæssigt, anvendes aseptisk teknik og lokalanæstesi til
proceduren.
BRUGSANVISNING
Seldingerteknik
1. Identificér cricothyreoideamembranen mellem cricoidea- og thyreoideabruskene.
2. Palpér forsigtigt cricothyreoideamembranen og mens brusken stabiliseres, lægges en
vertikal incision i midtlinien. (Fig. 1) BEMÆRK: Sørg for, at incisionen er tilstrækkelig stor
til, at den tillader passage af dilatatoren og luftvejskateteret.
3. Sæt den medfølgende sprøjte på enten indføringskanylen eller kateterindføringskanylen,
og før kanylen gennem incisionen ind i luftvejene i en 45 grader vinkel i forhold til
frontalplanet i en kaudal retning i midtlinien. (Fig. 2) BEMÆRK: Indgang i luftvejene kan
bekræftes ved at aspirere på sprøjten, hvilket resulterer i tilbageløb af fri luft.
4. Hvis kateterindføringskanylen bruges, fjernes sprøjten og kanylen, og kateteret bliver
siddende på plads. Hvis indføringskanylen bruges, fjernes kun sprøjten, og kanylen bliver
siddende på plads.
5. Før den bløde, fleksible ende af kateterlederen gennem kateteret eller kanylen og flere
centimeter ind i luftvejene. (Fig. 3)
6. Fjern kateteret eller kanylen, og lad kateterlederen blive siddende. (Fig. 4)
7. Før dilatatoren med håndtag frem, med den koniske ende først, ind i konnektorenden
på luftvejskateteret, indtil håndtaget stopper mod konnektoren. (Fig. 5) BEMÆRK: Dette
trin kan udføres, inden proceduren påbegyndes. Brug af smøremiddel på dilatatorens
overflade kan forbedre pasformen og placeringen af luftvejskateteret.
8. Før luftvejskateter-/dilatatorsamlingen frem over kateterlederen, indtil den proksimale
stive ende af kateterlederen er fuldstændig igennem og synlig ved håndtagsenden på
dilatatoren. (Fig. 6) Det er vigtigt hele tiden at visualisere den proksimale ende af
kateterlederen under luftvejsindføringsproceduren for at forhindre, at den tabes i
trakea utilsigtet.
9. Oprethold kateterlederens position og fortsæt med at fremføre luftvejskateter-/
dilatatorsamlingen over kateterlederen med en frem- og tilbagegående bevægelse helt
ind i trakea. Pas på ikke at fremføre dilatatorens spids forbi kateterlederens spids
inde i trakea.
10. Fjern kateterlederen og dilatatoren samtidigt.
11. Hvis der anlægges et standard luftvejskateter (uden cuff), fortsættes til trin nr. 12. Hvis der
anlægges et luftvejskateter med cuff, pustes cuff'en op med luft ved hjælp af en sprøjte.
(Fig. 7) BEMÆRK: Et volumen på 8-10 ml i cuff'en giver en cuff-diameter på 22-29 mm.
Inflations- og deflationsproceduren skal ske efter lægens skøn.
ADVARSEL: Inflation af cuff'en med mere end 20 ml kan ikke anbefales.
12. Fiksér luftvejskateteret med trakeostomi tapestrimmel på standard vis.
13. Kobl luftvejskateteret til en hensigtsmæssig respirator ved hjælp af 15 mm
standardkonnektoren.
Kirurgisk teknik
1. Identificér cricothyreoideamembranen mellem cricoidea- og thyreoideabruskene.
2. Immobilisér larynx sikkert og lav en vertikal midlinjehudincision ned til larynxstrukturernes
dybde. (Fig. 1)
3. Lav en horisontal incision i membranen nær cricothyreoideamembranens inferiore
kant. (Fig. 8) Pegefingeren kan flyttes til siden eller kan blive i såret, idet den palperer
thyreoideabruskens inferiore kant, for at lede skalpellen hen mod membranen. En lav
incision i cricothyreoidea undgår de superiore kar i cricothyreoidea, som løber transversalt
nær membranens top.
4. Indfør trakeakrogen, som er vendt transversalt. Efter indføring anvendes cefalt træk på
thyreoideabruskens inferiore kant. (Fig. 9)
5. Indfør Trousseau dilatatoren et lille stykke ind i incisionen og forstør åbningen vertikalt.
(Fig. 10)
6. Før dilatatoren med håndtag frem, med den stumpe ende først, ind i konnektorenden på
luftvejskateteret, indtil håndtaget stopper mod konnektoren. (Fig. 11)
FORSIGTIG: Anvend kun dilatatoren med stump spids til den kirurgiske procedure.
BEMÆRK: Dette trin kan udføres, inden proceduren påbegyndes. Brug af smøremiddel på
dilatatorens overflade kan forbedre pasformen og placeringen af nødluftvejskateteret.
7. Indfør nødluftvejsadgangssamlingen med cuff mellem bladene på Trousseau dilatatoren
og ind i luftvejene. Mens samlingen føres mellem bladene, roteres Trousseau dilatatoren
8