Herunterladen Inhalt Inhalt Diese Seite drucken

Sikkerhedsinformationer - Morso FORNO Bedienungsanleitung

Inhaltsverzeichnis

Werbung

Verfügbare Sprachen

Verfügbare Sprachen

Tillykke med din nye Morsø Grill Forno
Den æra, hvor grill-hyggen udelukkende var forbeholdt de få lune sommeraftner, er for længst forbi.
Vores elskede grill udsættes nu for alskens manøvrer udi avanceret madlavning – året rundt!
I dag anvendes grillen til juleanden, til røgning af påskelaksen, til det langtidsbagte italienske brød og
simreretten med vildtfrikasséen i de kølige efterårsdage. Vi lever i en grill-tid!
Alt dette har selvfølgelig været med i overvejelserne omkring udviklingen af den nye multifunktionelle
støbejernsgrill fra Morsø.
Morsø Grill Forno er designet af den prisbelønnede danske designer Klaus Rath og er det ideelle valg
for familien, der sætter pris på god mad, unikt design, originalitet og fælles oplevelser.
Udover de kendte grill-funktioner kan Morsø Grill Forno også bruges til langtidsstegning, røgning og
som en skulpturel udepejs og hyggespreder.
Grillen forkæler ikke alene smags- og lugtesanserne, men fuldender totaloplevelsen ved den visu-
elle nydelse af flammernes viltre leg, favnet i støbejernets hule.
Hvis man anvender den specielt designede grilldør, vil ovnen fungere som en kuglegrill med mulig-
hed for langtidsstegning, -bagning og røgning.
Morsø Grill Forno er fremstillet i solidt støbejern, der ved korrekt anvendelse og pleje sikrer grillens
holdbarhed i mange sæsoner.
Morsø Grill Forno fungerer optimalt ved anvendelse af såvel kul som brænde.

SIKKERHEDSINFORMATIONER

• Vær opmærksom over for gnister og flammer fra ovnens munding og skorsten.
• Ved placering på træterrasse eller lignende, anbefaler vi, at der placeres en ildfast plade foran
grillen/pejsen.
• Inden optænding er det vigtigt at sikre sig, at grillen står stabilt.
• Forlad aldrig grillen, før alle flammer og gløder er slukket.
• Brug af vand til slukning kan medføre, at støbejernsemnerne slår sig og bliver skæve.
• Grillens yderside bliver meget varm under fyring. Der skal derfor udvises fornøden forsigtig-
hed - specielt i forbindelse med børn og kæledyrs ophold i nærheden af ovnen.
• Brug ikke brændbare væsker til optænding eller vedligeholdelse af bålet.
• Vær opmærksom over for meget høje temperaturer, når ovnen er i brug. Brug handsker. Stik
ikke arme og fingre ind i grillen under drift.
Placering af ovnen
• Ovnen skal placeres mindst 1 m. fra brandbare overflader og -materialer til siderne og bagud.
• Ovnen må kun anvendes udendørs og må ikke placeres under udhæng eller lavt hængende grene.
• Det er vigtigt at ovnen placeres på en fast, plan og vandret flade.
Bortskafning af aske og gløder
• Brug en metalskovl til at bortskaffe aske/gløder.
• Benyt en metalspand med tætsluttende metallåg til opbevaring af aske og gløder. Anbring altid
spanden på en ikke brændbar overflade, i god afstand til brændbare materialer.
• Når asken er kold, kan den anvendes som gødning i din have, eller den kan bortskaffes med
alm. dagrenovation.
DK - OPSTILLING- OG BETJENINGSVEJLEDNING

Werbung

Inhaltsverzeichnis
loading

Inhaltsverzeichnis