DK
26.
EKSTRA ANSLAG (Fig. 25)
Det kan være nødvendigt at forlænge anslaget fortil ved visse profiltyper på grund af emnets størrelse og position. Anslaget er
forsynet med huller til montering af ekstra anslag i naturtræ, som måler 13 mm i tykkelsen, 8 cm i højden og 50 cm i længden.
Det ekstra anslag anvendes med saven i hældningsposition 0°.
Hvis man ønsker at save på skrå, skal det ekstra anslag fjernes.
27.
TRÆKILER TIL SAVNING AF LOFTSPROFILLISTER (Fig. 26 – 27)
De fleste loftsprofillister har 52° og 38° kontaktflader på bagsiden. Hvis der anvendes en trækile, kan disse vinkler holdes på
savbordet. De efterfølgende billeder viser to fremgangsmåder til savning af loftsprofillister afhængig af kilens position på
anslaget. Når trækilerne er fastgjort på anslaget med forsiden opad, skal profillisten placeres omvendt på bordet.
Fig. 26:
A. Anslag
B. Trækile med forsiden opad
C. Profilliste
D. Bord
Når trækilerne er fastgjort på anslaget med forsiden nedad, skal profillisten placeres på bordet med overdelen opad. Det er
den stilling, profillisten har, når den bliver sat fast mellem loft og væg. Fremstil to 25 mm lange trækiler. Fastgør dem solidt
til anslaget. Hvis kilen skal vende med forsiden nedad, er det måske nødvendigt at bore nye fastgørelseshuller i anslaget.
Fig. 27:
A. Trækile med forsiden nedad
B. Profilliste
C. Bord
28.
LODRET SKRÅSNIT (Fig. 28)
For at skære gering i et emne i lodret stilling (på højkant) skal der anvendes et afstandsstykke af samme type som det ekstra
anslag beskrevet ovenfor. Anslaget er placeret i forreste position.
Fig. 28:
A. Afstandsstykke
B. Anslag
C. Emne
29.
HÆLDNINGSINDSTILLING TIL DOBBELT GERINGSSKÆRING (Fig. 29)
En dobbelt geringsskæring er et snit, som kræver indstilling af både gerings- og hældningsvinklen. Denne type snit anvendes
til rammer eller kasser med skrånende sider og en bred og en smal ende. Det er vanskeligt at skære dobbeltgering, fordi
geringsvinklens indstilling og hældningsindstillingen hænger nøje sammen. Hver gang geringsvinklen ændres, skal
hældningsindstillingen også ændres og omvendt. For at opnå den ønskede vinkel kan det være nødvendigt at lave flere prøver,
og det tilrådes derfor i første omgang at bruge affaldstræ.
106