DK
Brugsanvisningen (tekst og tegninger) indeholder forklaringer på de eneste korrekte
anvendelser af produktet.
Advarslerne informerer dig om de hyppigste ukorrekte anvendelser af produktet, men det er
umuligt at forestille sig og beskrive alle ukorrekte anvendelser. Du kan finde opdateringer og
flere oplysninger på Petzl.com.
Du er selv ansvarlig for at tage højde for alle advarslerne og anvende udstyret korrekt. Hvis
denne brugsanvisning ikke følges nøjagtigt, kan det medføre alvorlige kvæstelser eller dødsfald.
Kontakt Petzl, hvis du er i tvivl eller har svært ved at forstå brugsanvisningen.
1. Anvendelsesområde
Personligt værnemiddel (PV) anvendt til faldsikring.
Sele til erhvervsklatring med låseligt mavefastgørelsespunkt og integreret
CROLL L rebklemme.
Helkropssele til faldsikring, støttebælte til arbejdspositionering og fastspænding, og siddesele
til arbejde i højder.
Produktet må ikke overbelastes. Produktet må ikke bruges til andre formål end de formål, som
fremgår i Petzls instrukser.
Ansvar
ADVARSEL
De aktiviteter, som dette produkt er designet til, er i sagens natur farlige og
udgør en risiko for alvorlige kvæstelser eller dødsfald ved fald af person,
genstande eller som følge af andre objektive farer i omgivelserne.
Du er ansvarlig for dine egne handlinger, beslutninger og sikkerhed.
Før anvendelse af dette produkt, skal du:
- Læse og forstå alle instruktionerne i brugsanvisningen for produktet og det tilhørende udstyr.
- Modtage specifik træning i korrekt anvendelse af produktet og det tilhørende udstyr, og i
håndtering af de risici, der er forbundet med de aktiviteter, som produktet er designet til.
- Blive bekendt med udstyret, dets ydeevne og begrænsninger.
- Forstå og acceptere risikoen forbundet med udstyret.
Manglende overholdelse af alle disse instruktioner og advarsler kan resultere
i alvorlige kvæstelser eller dødsfald.
Udstyret bør kun benyttes af kompetente og erfarne personer, eller under direkte opsyn af en
kompetent og erfaren person.
Du er ansvarlig for dine handlinger, beslutninger og sikkerhed, og du må påtage dig ansvaret
for konsekvenserne heraf. Du må ikke bruge udstyret, hvis du ikke er i stand til at påtage dig
dette ansvar, eller hvis du ikke forstår hele brugsanvisningen.
2. Fortegnelse over delene
Brystsele
(1) Rygfastgørelsespunkt, (2) Justerbart spænde til ryggens fastgørelsespunkt, (3) Justerbart
spænde (foran) til skulderstropper, (4) Brystfastgørelsespunkt, (5) FAST spænde til lukning
af skulderstropper, (6) CROLL, (7) Elastiske stroppeholdere, (8) Aftagelig velcroholder for
ASAP'SORBER, (9) Karabinholder til falddæmperline.
Siddesele
(10) Låseligt mavefastgørelsespunkt, (10a) Stor D-ring af metal, (10b) Lille D-ring af
metal, (10c) Fastgørelsespunkt til sikkerhedsline, (10d) Fastgørelsespunkter til sæde, (11)
Plastbeskyttelse, (12) Bælteremme, (13) Benløkker, (14) Bæltets sidefastgørelsespunkter, (15)
Bagfastgørelsespunkt til fastspænding, (16) DOUBLEBACK justerbare spænder, (17) FAST
spænder til benløkker,
(18) Udstyrsholder, (19) Holdere til CARITOOL,
(20) Justerbare elastiske remme (bag).
Hovedmaterialer:
Remme og stropper: polyester, polyamid.
Justerbare spænder: stål, aluminium.
Fastgørelsespunkter af metal og CROLL: aluminium.
3. Kontrolpunkter
Din sikkerhed afhænger af, at udstyret er fuldstændig funktionsdygtigt.
Petzl anbefaler, at udstyret efterses indgående af en kompetent person mindst én gang
hver 12. måned (i overensstemmelse med reglerne gældende i dit land og din anvendelse af
produktet).
Advarsel: Afhængigt af brugens omfang kan du være nødt til at kontrollere dit personlige
værnemiddel hyppigere.
Fremgangsmåder beskrevet på Petzl.com bør overholdes. Registrer resultaterne i logbogen
for dit personlige værnemiddel (PV): Udstyrstype, model, oplysninger om producenten,
serienummer eller individuelt nummer, dato for: fremstilling, køb, første anvendelse, næste
regelmæssige kontrolundersøgelser, fejl, bemærkninger, inspektørens navn og underskrift.
Før enhver anvendelse
Kontroller remme og stropper ved fastgørelsespunkterne, de justerbare spænder og ved
sikkerhedssyningerne. Vær særlig opmærksom på ødelagte eller løse tråde.
Hold øje med revner, slitagespor og skader, som skyldes f.eks. brug af udstyret, varme og
kemikalier. Kontroller, at DOUBLEBACK og FAST spænderne fungerer korrekt.
Kontroller den visuelle faldsikringsindikator. Indikatoren bliver rød, hvis rygfastgørelsespunktet
bliver udsat for en chokbelastning større end 400 daN. Kasser selen, hvis den visuelle
faldsikringsindikator er synlig.
Låseligt mavefastgørelsespunkt
Kontroller, at der ikke er deformationer, revner, mærker, slitagespor og korrosion. Kontroller,
at skruerne er på plads. Kontroller, at skruerne er spændt ordentligt (f.eks. korrekt montering,
ingen slør).
CROLL L
Kontroller, at der ikke er deformationer, revner, mærker, slitagespor og korrosion.
Kontroller produktets ramme, fastgørelseshuller, låsekam, sikkerhedsstopper, fjedre og
låsekammens aksel. Kontroller, at låsekammen kan bevæge sig frit, og at fjederen fungerer
effektivt. Kontroller, at låsekammen er fri for snavs.
Under anvendelsen
Kontroller regelmæssigt, at spænderne er spændt korrekt.
Det er vigtigt, at produktets tilstand og forbindelser til andet udstyr fra sikringssystemet
kontrolleres regelmæssigt. Kontroller, at delene i udstyret sidder rigtigt i forhold til hinanden.
4. Kompatibilitet
Dette produkt er en komponent i et sikkerhedssystem. Kontroller, at dette produkt er
kompatibelt med de andre komponenter i det udstyr, som du bruger.
Det udstyr, som anvendes sammen med selen, skal opfylde de gældende standarder i dit land
(f.eks. EN 362 forbindelsesled).
5. Sådan sættes selen på
- De overskydende remme og stropper skal føres korrekt tilbage under de elastiske
stroppeholdere.
- Vær opmærksom på fremmede elementer, som kan forhindre FAST spændernes funktion
(f.eks. småsten, sand og tøj). Kontroller, at de er låst korrekt (se tegninger).
Låseligt mavefastgørelsespunkt
På dette fastgørelsespunkt er det muligt at fastgøre mere udstyr. Begge skruer skal være på
plads. For at sikre udstyrets ydeevne skal skruerne monteres korrekt og være fastspændt efter
det angivne tilspændingsmoment. Anvend en momentnøgle for at kontrollere, at det opnåede
tilspændingsmoment er korrekt.
Følg monterings- og afmonteringsvejledninger nøje: Se indikatorpilene. Det er ikke nødvendigt
at fjerne skruen helt for at frigøre akslen. Kontakt Petzls kundeservice, hvis du taber en skrue.
Førstegangsjustering af ryggens fastgørelsespunkt
Justér placeringen af ryggens fastgørelsespunkt, således at det passer til din kropsbygning:
Det skal ligge mellem skulderbladene.
Justering og siddetest
Siddeselen skal tilpasses, så den sidder tæt, for at mindske risikoen for kvæstelser ved fald.
Brugeren skal bevæge sig rundt og udføre en siddetest på et sikkert sted ved at hænge i selen
fra hvert forankringspunkt med udstyr, for at kontrollere at selen er korrekt tilpasset til den
enkelte bruger, så den giver optimal komfort ved den pågældende anvendelsesform.
6. Fastgørelsespunkter
6a. Brystfastgørelsespunkt
Fastgørelsespunkt til et faldsikringssystem eller til stigeklatring.
6b. Rygfastgørelsespunkt
Fastgørelsespunkt til et faldsikringssystem.
6c. Mavefastgørelsespunkt (stor D-ring)
Fastgørelsespunkt til et klatresystem eller til arbejdspositionering.
6d. Fastgørelsespunkt til sikkerhedsline
Fastgørelsespunkt til tilkobling af sikkerhedsline.
6e. Bæltets sidefastgørelsespunkter
Begge sidefastgørelsespunkter på bæltet skal anvendes samtidig ved fastgørelse af en
sikkerhedsline til fastholdelse eller arbejdspositionering.
Sikkerhedslinen skal holdes stram mellem brugeren og forankringen.
6f. Bagfastgørelsespunkt til fastspænding
Bagfastgørelsespunktet på selen er udelukkende beregnet til at holde brugeren væk fra
områder, hvor der er risiko for fald.
6g. Mavefastgørelsespunkt (lille D-ring)
Dette fastgørelsespunkt, som først og fremmest er beregnet til at fastgøre CROLL på
siddeselen, kan også anvendes for at fastgøre et supplerende system til klatring eller
arbejdspositionering.
TECHNICAL NOTICE ASTRO INT
7. Frihøjde: Frie højde under brugeren
Der skal være tilstrækkelig frihøjde under brugeren for at undgå, at brugeren rammer
forhindringer i tilfælde af et fald. De specifikke frihøjdeberegninger er beskrevet i
brugsanvisninger for de andre dele (bl.a. falddæmpere og mobile faldsikringssystemer). I
tilfælde af et fald vil rygfastgørelsespunktet til faldsikring forlænges (45 cm). Denne forlængelse
skal tages i betragtning, når frihøjden beregnes. Frihøjdeberegningen skal indeholde længden
på forbindelsesleddene, som har en betydning for faldlængden.
8. EN 361: 2002 standard
Det er kun EN 361 fastgørelsespunkter, som kan anvendes til at fastgøre et faldsikringssystem,
f.eks. en mobil faldsikring til reb eller en falddæmper. For lettere at kunne identificere
fastgørelsespunkterne er de markeret med bogstavet A.
9. CSA Z259.10-18 standard
Det er kun rygfastgørelsespunktet klasse A, som er beregnet til at holde brugeren i tilfælde
af et fald.
Fastgørelsespunkterne klasse L til stigeklatring anvendes til faldbegrænsningssystemer, som
bygger på faldsikring på vertikale liner i henhold til CAN/CSA-Z259.2.1 standarden.
Fastgørelsespunkterne klasse D er beregnet til hængestillinger og kontrolleret nedfiring.
10. EN 358: 2018 standard
Støttebælte til arbejdspositionering og fastspænding.
Godkendt til én bruger, inkl. brugerens værktøj og materiale, med en samlet vægt på op til
150 kg. Fastgørelsespunkterne EN 358 må kun anvendes ved fastgørelse på et system til
arbejdspositionering og fastspænding. Placer eller juster sikkerhedslinen således, at den
holdes stram. Et støttebælte må ikke anvendes til faldsikring, og heller ikke når der er en
forventet risiko for, at brugeren bliver hængende eller udsat for en ukontrolleret belastning ved
støttebæltet.
11. EN 813: 2008 standard
Siddesele til klatring på reb og arbejdspositionering.
Nominel maksimal belastning: 140 kg.
Anvend fastgørelsespunkterne EN 813 til at fastgøre f.eks. en nedfiringsbremse, sikkerhedsliner
til arbejdspositionering eller et klatresystem.
Siddeselen er ikke egnet til faldsikring.
12. CROLL L maverebklemme
CROLL L er en EN 12841: 2006 type B justeringsanordning til klatring på reb i
arbejdssituationer.
CROLL L skal anvendes med en type A sikring på et sekundært reb (f.eks. en ASAP mobil
faldsikring).
Nominel maksimal belastning: 140 kg.
- CROLL L er ikke egnet som komponent i et faldsikringssystem.
- For at opfylde kravene i EN 12841: 2006 type B skal der anvendes 10-13 mm EN 1891 type
A semi-statiske reb (kerne + strømpe). (Bemærk: Ved certificering blev testene udført med
Petzl CLUB 10 mm reb og Teufelberger KM III 13 mm reb.)
- CROLL anvendes udelukkende fastgjort til selen uden sikkerhedsline. Anvend en
forbindelsesanordning med en længde på højst 15 cm.
- Hold rebet så stramt og lodret som muligt mellem rebklemmen og forankringen for at
reducere risikoen for fald.
- Når sikkerhedsrebet belastes med hele brugerens vægt, bliver det et arbejdsreb og skal
derfor anvendes sammen med et andet sikkerhedsreb.
- Sikkerhedsrebet må ikke belastes samtidig med arbejdsrebet.
- En dynamisk overbelastning kan beskadige ankerlinen.
Funktionsprincip og funktionstest
CROLL glider langs rebet i opadgående retning og låser i nedadgående retning. Låsekammens
tænder begynder at klemme på rebet, derefter blokerer låsekammen rebet.
Installering og fjernelse af rebet
Træk sikkerhedsstopperen ned og ud, og lås den fast på rammen. På denne måde forbliver
låsekammen åben. Placer rebet i rammens hulrum. Følg monteringsretningen (med pilen
"UP"). Frigør sikkerhedsstopperen, så låsekammen presses mod rebet. I denne position
forhindrer sikkerhedsstopperen låsekammen i at åbne sig utilsigtet. For at fjerne rebet skal
du lade anordningen glide op ad rebet, mens du åbner sikkerhedsstopperen for at frakoble
låsekammen.
Klatring på reb
Anvend CROLL L sammen med en anden rebklemme (f.eks. BASIC) og en fodslynge. Fastgør
dig altid til den anden rebklemme med en passende sikkerhedsline.
13. Sædets fastgørelse
Fastgørelsespunkterne til sædet gør det muligt at bruge sjækler for at montere et PODIUM eller
LITEPOD sæde uden karabin (eller et andet sæde med karabiner).
14. Udstyrsholdere
Udstyrsholdere må kun anvendes til fastgørelse af udstyr.
ADVARSEL - FARE: Udstyrsholdere må ikke bruges til sikring, nedfiring, indbinding med reb
eller sikkerhedsline.
Den aftagelige velcroholder kan placeres på den højre eller venstre skulderstrop.
Velcroholderen kan bruges til at fastholde falddæmperen i den mobile faldsikring i høj position.
15. Karabinholdere til falddæmperline
A. Skal udelukkende anvendes til at fastholde det forbindelsesled, som sidder på
falddæmperlinens ende, når den ikke bruges.
B. I tilfælde af et fald frigør holderen forbindelsesleddet for ikke at forhindre, at falddæmperen
folder sig ud.
Advarsel: Det er ikke et fastgørelsespunkt for faldsikring.
16. Supplerende oplysninger
Dette produkt er i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/425 om personlige
værnemidler. EU-overensstemmelseserklæringen er tilgængelig på Petzl.com.
Ved anvendelse i overensstemmelse med ANSI Z359.11 standarden, se Bilag A som følger
med selen.
- Til faldsikring skal der anvendes en falddæmper, som passer til brugerens vægt.
- Til arbejdspositionering skal der anvendes et ankerpunkt, som er placeret på højde med
taljen eller højere.
- Sikringssystemets ankerpunkt bør helst befinde sig over brugeren og skal være i
overensstemmelse med EN 795 (minimumsbrudstyrke på 12 kN).
- Det kan være nødvendigt med supplerende systemer til arbejdspositionering og
fastspænding, eller mobile faldsikringssystemer med en eller flere falddæmpere.
- Redningsplan: Du skal have de nødvendige redningsmidler til rådighed og hurtigt kunne gribe
ind, hvis der opstår vanskeligheder.
- Advarsel: Der kan opstå fare ved at bruge flere værnemidler, hvor det ene værnemiddels
sikkerhedsfunktion påvirker det andet værnemiddels sikkerhedsfunktion.
- Advarsel: Kemikalier, varme, korrosion og UV-stråling kan beskadige selen. Kontakt Petzl,
hvis du er i tvivl.
- Vær forsigtig, når du arbejder i nærheden af elektricitet, bevægeligt udstyr og slidende,
skarpe overflader.
- I tilfælde af et fald eller hvis der konstateres ved inspektion, at selen har en defekt, skal den
tages ud af brug, indtil en kompetent person vurderer, om selen er egnet til brug eller skal
kasseres.
- I et faldsikringssystem er det vigtigt at sikre sig, at der før enhver anvendelse er tilstrækkeligt
frirum under brugeren for at forhindre, at brugeren kolliderer med jorden eller en forhindring i
tilfælde af fald.
- Sørg altid for, at ankerpunktet er placeret korrekt for at begrænse risici og faldlængde.
- En faldsikringssele er det eneste tilladte værnemiddel, som må bruges til at opfange fald i et
faldsikringssystem.
- ADVARSEL: Du skal sikre dig, at udstyret ikke gnider mod slidende overflader eller skarpe
kanter.
- Brugerne skal være erklæret raske og egnet til aktiviteter i højden. ADVARSEL: At hænge
bevidstløs i en sele kan medføre alvorlige fysiske skader eller i værste tilfælde døden.
- Instruktionerne i brugsanvisningen for hvert udstyr, som supplerer produktet, skal følges.
- Der skal vedlægges en brugsanvisning af produktet i det sprog der tales i det land, hvor
produktet anvendes.
- Opbevar brugsanvisningen et permanent sted for at kunne læse den, når den er blevet fjernet
fra udstyret.
- Kontroller, at mærkningerne på produktet er læselige.
Kassering af udstyr
ADVARSEL: I særlige tilfælde kan du være nødsaget til at kassere produktet efter kun én
enkelt anvendelse, afhængig af produktets type og anvendelsen af produktet, samt det miljø,
hvori produktet anvendes (f.eks. ætsende miljø og havmiljø, eller som følge af skarpe kanter,
ekstreme temperaturer, kemiske produkter).
Kassér øjeblikkeligt produktet, hvis:
- Dets levetid er udløbet.
- Det har været udsat for et stort fald eller belastning.
- Resultaterne af inspektionen ikke er tilfredsstillende. Du er i tvivl om produktets pålidelighed.
- Du kender ikke udstyrets tidligere anvendelser til fulde (f.eks. en ulæselig produktmærkning).
- Når udstyret vurderes som ikke længere anvendeligt (f.eks. som følge af ændringer i
lovgivningen, standarder, teknikker eller inkompatibilitet med andet udstyr).
Skaf dig af med kasseret udstyr for at undgå yderligere anvendelse.
Piktogrammer:
A. Levetid: 10 år - B. Mærkning - C. Tilladelige temperaturer - D. Sædvanlige
forholdsregler - E. Rensning/desinfektion - F. Tørring - G. Opbevaring/
transport - H. Vedligeholdelse - I. Ændringer/reparationer (skal udføres af
Petzl undtagen udskiftning af reservedele) - J. Spørgsmål/kontakt
3-års garanti
Imod alle defekter i materialer og fremstilling. Garantien dækker ikke: normal slitage, oxidering,
ændringer, udbedringer, forkert opbevaring, dårlig vedligeholdelse, uagtsomhed samt
anvendelser, som produktet ikke er bestemt til.
Advarselsskilte
1. Situation med overhængende risiko, som kan føre til dødsfald eller alvorlige kvæstelser. 2.
Potentiel faresituation, som kan føre til mindre alvorlige kvæstelser. 3. Vigtig information om
produktets funktion og ydeevne. 4. Inkompatibelt.
Sporbarhed og mærkning
a. Opfylder kravene i PV-forordningen. Bemyndiget organ, som udfører EU-typeafprøvning - b.
Identifikationsnummer for det bemyndigede organ, som kontrollerer produktionen af dette
PV - c. Sporbarhed: datamatrix - d. Størrelse - e. Individuelt nummer - f. Fremstillingsår - g.
Fremstillingsmåned - h. Batchnummer - i. Individuel reference - j. Standarder - k. Læs
brugsanvisningen grundigt - l. Modelreference - m. Kompatible diametre - n. Materialer - o.
Producentens adresse - p. Fremstillingsdato (måned/år)
C0191000B (010724)
13