Herunterladen Inhalt Inhalt Diese Seite drucken

Nilfisk-Advance IVT 1000 CR Bedienungsanleitung Seite 6

Inhaltsverzeichnis

Werbung

Verfügbare Sprachen
  • DE

Verfügbare Sprachen

  • DEUTSCH, seite 36
DK
1 - Indledning
Ansvaret for sikkerheden i arbejdet med maskinen
ligger hos de personer, der arbejder med den hver dag.
Forsigtig! Læs brugsanvisningen grundigt
igennem, før du tager maskinen i brug eller udfører
vedligeholdelsesarbejde på den.
VIGTIG BEMÆRKNING!
Brugsanvisningen har til formål at informere om vigtige
sikkerhedsmæssige forhold og sikre, at maskinen altid
fungerer optimalt.
Alle, der skal bruge maskinen, skal have læst
brugsanvisningen, før de tænder for maskinen.
Opbevar brugsanvisningen i nærheden af maskinen, så
du altid har den ved hånden, hvis du skulle få brug for
den. Beskyt den desuden mod fugt og direkte sollys.
Brugsanvisningen afspejler maskinens tekniske
udformning på købstidspunkt og tager derfor ikke
højde for eventuelle efterfølgende ændringer. Dette
gælder dog ikke, hvis maskinen er forsynet med
specialudstyr (Nilfisk-Advance).
Producenten forbeholder sig ret til at opdatere
produktserier og alle relevante vejledninger uden
samtidig at opdatere tidligere versioner af maskiner og
brugsanvisninger.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
det nærmeste servicecenter eller Nilfisk-Advance.
Beskrivelse:
Denne maskine er beregnet til opsugning af spåner,
affald, støv og andre affaldsprodukter.
Maskinen er beregnet til brug i industrielle miljøer
som for eksempel renrum, hvor den kan anvendes til
almindelig rengøring.
Luften passerer gennem en filtreringsoverflade, hvor
alle faststoffer sorteres fra.
I standardudførelse er maskinen udstyret med et ULPA
U 15-udblæsningsfilter, hvilket gør den velegnet til
brug i renrum, der er klassificeret i henhold til ISO 5
og ISO 6 (under normale omstændigheder også ISO
4). Maskinen fås også i en version, der er udstyret
med HEPA H 13-filter (opstrøms) og ULPA U 15-filter
(nedstrøms). Denne version er velegnet til opsugning af
støv, der er klassificeret som sundhedsfarligt i klasse H.
IVT 1000 CR/IVT 1000 CR »H« kan forsynes med
almindelige støvposer (ufarligt støv) eller et
sikkerhedsposesystem til støv, der er klassificeret
som sundhedsfarligt i klasse H. Maskinen fås desuden
i en »Safe Pack«-version, der er forsynet med en
støvopsamlingsbeholder med integreret HEPA-filter til
opsamling af sundhedsfarligt støv. Hele beholderen
skal udskiftes efter brug.
Versionen i klasse H er udstyret med et manometer,
der løbende overvåger filterets tilstand og informerer
brugeren om eventuelle fejl: Hvis vacummet stiger er
filtret blokeret og maskinens sugestyrke reduceres.
Støvsugerens høje kvalitet garanteres gennem strenge
kvalitetskontroller.
Maskinen er fremstillet i rustfrit AISI 316-stål.
Igennem hele produktionsprocessen testes alle
6
materialer og komponenter i henhold til meget strenge
krav, så det sikres, at de altid opfylder de højest
tænkelige kvalitetsstandarder.
2 - Sikkerhedsforskrifter
2.1 - Generelle forholdsregler
Læs brugsanvisningen grundigt igennem, og vær sikker
på, at du har forstået indholdet, før du starter og
bruger maskinen eller udfører vedligeholdelsesarbejde
på den.
Overlad aldrig maskinen til uvedkommende.
Undlad at bære åbent eller løstsiddende tøj, da det kan
blive fanget af maskinen. Bær altid hensigtsmæssig
beklædning.
Spørg din arbejdsgiver til råds, hvis du ikke er sikker på,
hvilke forholdsregler du skal træffe for at undgå skader.
Sørg altid for, at det sted, hvor der udføres
vedligeholdelsesarbejde på maskinen (både planlagt og
ikke-planlagt), er rent og tørt.
Sørg for, at der altid forefindes egnet værktøj på stedet.
Stands altid maskinen, og tag stikket ud af
stikkontakten, før du udfører reparationsarbejde på
den. Indhent altid den nødvendige tilladelse, før du
udfører reparationsarbejde på maskinen.
2.2 Vigtige advarsler
Reducer risikoen for brand, elektrisk stød eller
personskade:
Efterlad aldrig maskinen uden opsyn, hvis stikket sidder
i stikkontakten. Tag stikket ud af stikkontakten, hvis du
ikke skal bruge maskinen, eller den skal serviceres.
Maskinen er ikke et legetøj. Vær ekstra opmærksom,
hvis maskinen betjenes af eller i nærheden af børn.
Maskinen må kun anvendes i henhold til beskrivelserne
i brugsanvisningen. Anvend altid kun de tilbehørs- og
reservedele, som producenten har anbefalet.
Maskinen må ikke anvendes, hvis ledning eller stik er
beskadiget. Hvis maskinen ikke fungerer korrekt, har
været tabt, er blevet beskadiget, er blevet efterladt
udendørs eller er blevet tabt i vand, skal den returneres
til et servicecenter.
Undlad at trække eller bære maskinen i ledningen.
Brug ikke ledningen som håndtag. Undgå, at ledningen
kommer i klemme i en dør, og undlad at trække
ledningen hen over skarpe kanter eller hjørner. Undgå,
at maskinen kører hen over ledningen. Hold ledningen
væk fra varme overflader.
Undlad at tage stikket ud af stikkontakten ved at trække
i ledningen. Tag altid fat i stikket, aldrig i ledningen.
Undlad at tage fat om stikket eller maskinen med våde
hænder.
Undlad at stikke genstande ind i maskinens åbninger.
Maskinen må ikke anvendes, hvis en åbning er blokeret.
Åbningerne skal holdes fri for støv, fnug, hår og andet,
der kan nedsætte luftstrømmen.
Hold hår, løstsiddende tøj, fingre og andre dele af
kroppen væk fra åbninger og bevægelige dele.
Maskinen må under ingen omstændigheder anvendes til
opsamling af varme materialer. Det er særligt vigtigt, at
den ikke anvendes til støvsugning af åbne eller lukkede
ildsteder, ovne el.lign., der indeholder varm eller
glødende aske.

Werbung

Inhaltsverzeichnis
loading

Diese Anleitung auch für:

Ivt 1000 cr h

Inhaltsverzeichnis