Ventilation; Røggaskanal; Aske - Dik Geurts Noa Medium Bedienungsanleitung

Røg
Lys røg (hvid eller farveløs) viser, at der anvendes egnet træ,
og tyder på en god forbrænding. Grå, blå eller sort røg opstår
ved utilstrækkelig forbrænding, fx på grund af fugtigt træ,
utilstrækkelig lufttilførsel eller svagt træk i røggaskanalen.
3.1.1 Brændselsmængde
Den maksimale mængde brænde (antal brændestykker
og disses størrelse), som er angivet i nedenstående tabel,
skal overholdes. Anvendes der en større mængde, stiger
varmeafgivelsen. Dette kan overbelaste brændeovnen, hvilket
kan beskadige brændeovnens dele og/eller misfarve
brændeovnens vægge. Hvis brændeovnen brænder for hurtigt,
skal der anvendes grovere/hårdere brænde.
Tabel 1: Tilladte brændselsmængder
Brændeovnstype Brændestykker
Maks. længde
Noa Medium 28 cm
Noa Large 40 cm
Aruba Small 28 cm
Aruba Large 40 cm
Bora fixed/flex/ 22 cm
wand/console
Medium
Bora fixed/flex/ 28 cm
wand/console Large
Tornado Straight/ 22 cm
Oblique
Britta 28 cm
Babe/ Babe Swing 28 cm
Kalle 28 cm
Lars 800 20 cm
Lars 900 24 cm
Lars 1100 26 cm
Lars 1300 28 cm
Mats 22 cm
Pelle 20 cm
Tor 24 cm
Vidar Small 20 cm
Vidar Medium 24 cm
Vidar Large 28 cm
Instyle Front 400 20 cm
Instyle Front 550 24 cm
Instyle Front 600 28 cm
Instyle Front 650 28 cm
Instyle Front 700 30 cm
Instyle Front 750 28 cm
Instyle Front 1000 48 cm
Instyle Corner 660 28 cm
Instyle Corner 700 28 cm
Instyle Triple 24 cm
Instyle Panorama 28 cm
Instyle Tunnel 35 cm
1 kg tørt brænde giver ca. 4 kWh (kilowatt-timer) energi.
I installationsvejledningens bilag 2, Typeskilt, kan De se, hvilken
kapacitet Deres brændeovn har.
Brænde købes som regel i rummeter. Der er dog forskellige
typer rummeter i handlen:
1 alm. rummeter (stablet brænde, kløvet/ikke kløvet) = 1,0 m
(ca. 800 kg)
1 kasserummeter (brænde
3.1.2 Egnede træsorter
Til fyring i brændeovnen anbefales nedenstående træsorter:
- Hårde træsorter, som fx eg, bøg eller frugttræer.
Træbriketter
Maks. antal Maks. Kg
2 2,2
2 2,8
2 2,2
2 2,8
3 2,0
2 2,2
3 2,0
2 2,2
1 1,6
1 1,7
2 1,0
2 1,4
2 2,6
3 4,2
2 1,4
2 1,0
2 1,3
2 1,0
2 1,6
2 2,2
2 1,0
2 1,6
2 2,2
2 2,2
2 2,6
3 2,8
2 2,9
2 2,2
2 2,2
3 2,6
2 2,2
3 3,6
3
35
Disse træsorter giver en kort flamme og brænder længe.
- Lette træsorter, som fx birk, poppel, pil og el. Disse
træsorter giver en lang flamme, men brænder ret hurtigt op.
- Nåletræ, fx fyr. Disse træsorter bør kun anvendes, når ilden
har godt fat, da der ellers opstår aflejringer i røggaskanalen.
Egner sig ikke til åben pejs pga. gnister. Fyrretræ anvendes
ofte som optændingsbrænde.
3.1.3 Uegnet brændsel
Nedenstående materialer er ikke egnet til brændeovnen og bør
således aldrig anvendes:
- Vådt eller frisk træ. Dette træ er svært at antænde og
afgiver kun ringe varme.
- Malet, bejdset eller imprægneret træ. Kemikalierne er
skadelige for miljøet og nedbryder desuden brændeovnens
glasrude.
- Krydsfiner og spånplade.
- Kultyper, som fx antracit, koks og kulbriketter. Disse egner
sig udelukkende til fyring i kulfyrede ovne.
- Papir med påtryk eller farve fra blade og aviser.
Sammenkrøllet avispapir er dog velegnet til optænding.
- Brændbare væsker. Disse må heller ikke anvendes til
optænding.
- Plastik, tekstil og andre affaldsmaterialer. Ikke alt kan
brændes i en brændeovn!
3.2

Ventilation

Til en forbrænding er der brug for luft. En lukket brændeovn
forbruger ca. 35 m 3 luft i timen, en åben pejs 150-200
m 3 i timen. Manglende frisk luft i boliger med et mekanisk
udsugningssystem og/eller en tændt emhætte i et åbent køkken
kan medføre undertryk i rummet. Derved risikeres det, at
skadelige røggasser fra brændeovnen kommer ud i rummet
(røgtilbageslag), og at ovnen fungerer dårligt. Det er derfor
meget vigtigt at sørge for en god frisklufttilførsel i rummet. Dette
kan fx ske ved at åbne en udluftningsventil i rummet eller sætte
et vindue på klem.
3.3 Røggaskanal
For at sikre, at brændeovnen fungerer korrekt og sikkert, er det
nødvendigt med tilstrækkeligt træk i røggaskanalen. Når der
tændes op i brændeovnen, er røggaskanalen kold, og trækket
er således svagt. For at opbygge trækket skal brændeovnen i
starten tilføres mere luft. Den ekstra luft fås ved at åbne den
såkaldte primærlufttilførsel.
Når der er opnået tilstrækkeligt træk, og ilden i brændeovnen
har godt fat, kan primærlufttilførslen lukkes igen.
Primærlufttilførslen reguleres ved hjælp af luftspjældet (se afsnit
5.2). Er trækket for kraftigt (maks. 20 Pascal), bliver
røggasserne ført for hurtigt væk til, at der kan afgives varme.
Dette går ud over effekten. Til afhjælpning af dette problem
anbefales det at kontakte Deres installatør. I tåget og/eller
vindstille vejr kan røggasserne slå ned og give røggener.
3.4

Aske

Ved fyring med træ dannes der aske. Efter mange timers fyring
er der opbygget det nødvendige askelag, der fungerer som
et isolerende lag i brændeovnen. Dette øger temperaturen og
giver en bedre forbrændingsproces. De kan således lade asken
ligge. Først når askelaget blokerer for primærlufttilførslen (i en
brændeovn) eller kommer ud over asketærsklen, skal (højst)
halvdelen fjernes. Asken skal opbevares i en stålbeholder, da
der kan ligge gløder i asken selv efter flere døgn.
Dik Geurts