Herunterladen Diese Seite drucken

PETZL ASTRO BOD FAST Bedienungsanleitung Seite 13

Vorschau ausblenden Andere Handbücher für ASTRO BOD FAST:

Werbung

Verfügbare Sprachen
  • DE

Verfügbare Sprachen

  • DEUTSCH, seite 8
DK
Brugsanvisningen indeholder forklaringer på, hvordan udstyret anvendes korrekt. Kun enkelte
anvendelser og teknikker er beskrevet.
Advarselskiltene informerer dig om nogle potentielle risici, som er forbundet med anvendelsen
af udstyret, men det er umuligt at beskrive dem alle. Du kan finde opdateringer og flere
oplysninger på Petzl.com.
Du er selv ansvarlig for at tage højde for alle advarslerne og anvende udstyret korrekt. En
forkert anvendelse af udstyret kan forårsage yderligere risici. Kontakt Petzl, hvis du er i tvivl eller
har svært ved at forstå brugsanvisningen.
1. Anvendelsesområde
Personligt værnemiddel (PV) anvendt til faldsikring.
Sele til erhvervsklatring med låseligt mavefastgørelsespunkt og integreret CROLL L rebklemme.
Nominel maksimal belastning: 140 kg.
Produktet må ikke overbelastes eller bruges til andre formål end det, produktet er bestemt til.
Ansvar
ADVARSEL
De aktiviteter, som indebærer anvendelse af dette udstyr, er forbundet med
risici og er dermed farlige.
Du er ansvarlig for dine egne handlinger, beslutninger og sikkerhed.
Før anvendelse af dette udstyr, skal du:
- Læse og forstå alle instruktionerne i brugsanvisningen.
- Få specifik træning i korrekt anvendelse af udstyret.
- Blive bekendt med udstyret, dets ydeevne og begrænsninger.
- Forstå og acceptere risikoen forbundet med udstyret.
Manglende overholdelse af én eller flere af disse advarsler kan resultere i
alvorlige kvæstelser eller dødsfald.
Udstyret bør kun benyttes af kompetente og erfarne personer, eller under direkte opsyn af en
kompetent og erfaren person.
Du er ansvarlig for dine handlinger, beslutninger og sikkerhed, og du må påtage dig ansvaret
for konsekvenserne heraf. Du må ikke bruge udstyret, hvis du ikke er i stand til at påtage dig
dette ansvar, eller hvis du ikke forstår hele brugsanvisningen.
2. Fortegnelse over delene
Brystsele:
(1) Rygfastgørelsespunkt, (2) Justerbart spænde til ryggens fastgørelsespunkt, (3) Justerbart
spænde (foran) til skulderstropper, (4) FAST justerbart spænde til skulderstropper, (5)
Brystfastgørelsespunkt, (6) CROLL L rebklemme, (7) Låsekam, (8) Sikkerhedsstopper,
(9) Elastiske stroppeholdere, (10) Velcroholder for ASAP'SORBER, (11) Karabinholder til
falddæmperline, (12) Faldsikringsindikator.
Siddesele:
(13) Låseligt mavefastgørelsespunkt, (13a) Fastgørelsespunkt af tekstil, (13b) Lille D-ring
af metal, (13c), Stor D-ring af metal, (13d) Sædets fastgørelsespunkter, (13e) Nøgle, (14)
Bælterem, (15) Benløkker, (16) Sidefastgørelsespunkter, (17) Rygfastgørelsespunkt til
fastspænding, (18) DOUBLEBACK PLUS justerbare spænder, (18 bis) FAST LT automatiske
spænder til benløkker, (19) Udstyrsholder, (20) Holdere til TOOLBAG værktøjspose, (21)
DOUBLEBACK justerbare spænder til forbindelsesstropper mellem benløkker og hoftebælte,
(22) Holdere til CARITOOL.
Hovedmaterialer:
- Remme og stropper: polyester; justerbare spænder: stål; mavefastgørelsespunkter:
aluminiumslegering og rustfrit stål.
- CROLL L: ramme: aluminiumslegering; låsekam: forkromet stål.
3. Kontrolpunkter
Din sikkerhed afhænger af, at udstyret er fuldstændig funktionsdygtigt.
Petzl anbefaler, at udstyret efterses indgående af en kompetent person mindst én gang
hver 12. måned (i overensstemmelse med reglerne gældende i dit land og din anvendelse
af produktet). Fremgangsmåder beskrevet på Petzl.com bør overholdes. Registrer
resultaterne i logbogen for dit personlige værnemiddel (PV): Udstyrstype, model, oplysninger
om producenten, serienummer eller individuelt nummer, dato for: fremstilling, køb, første
anvendelse, næste regelmæssige kontrolundersøgelser, fejl, bemærkninger, inspektørens navn
og underskrift.
Før enhver anvendelse
Sele
Kontroller remme og stropper ved fastgørelsespunkterne, de justerbare spænder og ved
sikkerhedssyningerne. Vær særlig opmærksom på ødelagte eller løse tråde.
Hold øje med revner, slitage og skader, som skyldes brug af udstyret, varme og kemikalier,
m.m. Kontroller, at DOUBLEBACK, DOUBLEBACK PLUS og FAST LT spænderne fungerer
korrekt.
Kontroller faldsikringsindikatoren. Indikatoren bliver rød, hvis rygfastgørelsespunktet bliver udsat
for en chokbelastning større end 400 daN.
Kasser selen, hvis faldsikringsindikatoren er synlig.
Låseligt mavefastgørelsespunkt
Kontroller produktet for revner, deformationer, mærker, korrosion, osv. Kontroller, at skruerne
er til stede og stramme.
CROLL L
Kontroller produktet for revner, deformationer, mærker, korrosion, osv.
Kontroller produktets ramme, huller, låsekam, sikkerhedsstopper, fjedre og låsekammens aksel.
Kontroller, at låsekammen kan bevæge sig frit, og at fjederen fungerer effektivt.
Kontroller, at låsekammen er fri for snavs.
Under anvendelsen
Kontroller regelmæssigt, at spænderne er spændt korrekt. Det er vigtigt, at produktets tilstand
og forbindelser til andet udstyr fra sikringssystemet kontrolleres regelmæssigt. Kontroller, at
delene i udstyret sidder rigtigt i forhold til hinanden.
4. Kompatibilitet
Kontroller, at produktet er foreneligt med det øvrige udstyr fra sikringssystemet for den valgte
aktivitet (forenelighed = de benyttede værnemidler fungerer godt indbyrdes).
Det udstyr, som anvendes sammen med selen, skal opfylde de gældende standarder i dit land
(f.eks. EN 362 forbindelsesled).
5. Sådan sættes selen på
- De overskydende remme og stropper skal føres korrekt tilbage under de elastiske
stroppeholdere.
- Vær opmærksom på fremmede elementer, som kan forhindre FAST automatiske spændernes
funktion (småsten, sand, tøj, osv.). Kontroller, at de er låst korrekt (se tegninger).
Låseligt mavefastgørelsespunkt
På dette fastgørelsespunkt er det muligt at fastgøre mere udstyr: et PODIUM sæde på akslen,
en CROLL L rebklemme på den lille D-ring og en nedfiringsbremse på den store D-ring.
Begge skruer skal være til stede og begge skal været godt strammet.
Følg monterings- og afmonteringsvejledninger nøje: Se indikatorpilene. Det er ikke nødvendigt
at fjerne skruen helt for at frigøre akslen. Kontakt Petzls kundeservice, hvis du taber en skrue.
Førstegangsjustering af ryggens fastgørelsespunkt
Justér placeringen af ryggens fastgørelsespunkt, således at det passer til din kropsbygning:
Det skal ligge mellem skulderbladene.
Advarsel: Det er vigtigt at justere forbindelsesstropper mellem benløkker og hoftebælte bagpå,
når du anvender ryggens fastgørelsespunkt.
Justering og siddetest
Siddeselen skal tilpasses, så den sidder tæt, for at mindske risikoen for kvæstelser ved fald.
Du skal bevæge dig og sidde i selen fra hvert forankringspunkt med udstyr, for at kontrollere
at selen er korrekt tilpasset til den enkelte bruger, så den giver optimal komfort ved den
pågældende anvendelsesform.
6. Faldsikring
Bryst- og rygfastgørelsespunktet skal tilkobles til et faldsikringssystem, som opfylder
de gældende standarder. Disse fastgørelsespunkter anvendes kun til at fastgøre et
faldsikringssystem, f.eks. en mobil faldsikring til reb, en falddæmper, eller lignende systemer.
Frihøjde: mængde af fri plads under brugeren
Der skal være tilstrækkelig frihøjde under brugeren for at undgå, at brugeren rammer
forhindringer i tilfælde af et fald. De specifikke frihøjdeberegninger er beskrevet i
brugsanvisninger for de andre dele (falddæmpere, mobile faldsikringssystemer, osv.).
7. Positionering
Mavefastgørelsespunktet og sidefastgørelsespunkterne på hoftebæltet er designet til at holde
brugeren i position på arbejdsstedet.
Fastgørelsespunkterne er ikke designet til anvendelse til faldsikring.
Anvend altid begge sidefastgørelsespunkter samtidigt ved at forbinde dem med en passende
sikkerhedsline for at opnå den optimale støtte af hoftebæltet. Sikkerhedslinen skal holdes
stram.
8. Rappelling
Mavefastgørelsespunktet (af tekstil eller metal) er til rappelling.
Dette fastgørelsespunkt er ikke anvendeligt til faldsikringssystemer.
9. CROLL L rebklemme
CROLL L er en rebklemme til klatring på reb i arbejdssituationer. CROLL L er ikke en
faldsikring.
Tilladt rebdiameter
Semi-statisk 10-13 mm reb (kerne + strømpe).
Funktionsprincip og funktionstest
Denne rebklemme er en anordning til klatring på reb. Anordningen glider langs rebet i
opadgående retning og låser i nedadgående retning.
Låsekammens tænder begynder at klemme på rebet, derefter blokerer låsekammen rebet.
Åbningen i låsekammen gør det muligt at fjerne snavs.
TECHNICAL NOTICE ASTRO BOD FAST
Installering og fjernelse af rebet
Træk sikkerhedsstopperen ned og ud, og lås den fast på rammen. På denne måde forbliver
låsekammen åben.
Placer rebet i rammens hulrum. Vær opmærksom på mærkningen Up/Down. Frigør
sikkerhedsstopperen, så låsekammen presses mod rebet. I denne position forhindrer
sikkerhedsstopperen låsekammen i at åbne sig utilsigtet.
For at fjerne rebet skal du lade anordningen glide op ad rebet, mens du åbner
sikkerhedsstopperen for at frakoble låsekammen.
Klatring på reb
Anvend CROLL L sammen med en anden rebklemme (f.eks. BASIC) og en fodslynge. Fastgør
dig altid til den anden rebklemme med en passende sikkerhedsline.
Tværgående klatresituationer
Ved start på skråt reb: læg et ben over rebet, således at rebet følger samme retning som
CROLL L rebrille.
Kort nedfiring
Lad anordningen glide forsigtigt op langs rebet, samtidig med, at du trykker låsekammen ned
med pegefingren. Du må ikke røre sikkerhedsstopperen, da der er fare for, at låsekammen
utilsigtet åbner sig.
Advarsel: For arbejdere, der vejer mere end 100 kg: Læs vores information "Løsninger for
arbejdere på mere end 100 kg" på hjemmesiden Petzl.com.
10. Udstyrsholder
Udstyrsholdere må kun anvendes til fastgørelse af udstyr.
ADVARSEL - FARE: Udstyrsholdere må ikke bruges til sikring, nedfiring, indbinding med reb
eller sikkerhedsline.
Velcroholderen kan bruges til at fastholde falddæmperen i den mobile faldsikring i høj position.
11. Karabinholder til falddæmperline
A. Skal udelukkende anvendes til at fastholde det forbindelsesled, som sidder på
falddæmperlinens ende, når den ikke bruges.
B. I tilfælde af fald frigør holderen forbindelsesleddet for ikke at forhindre, at falddæmperen
folder sig ud.
Advarsel: Det er ikke et fastgørelsespunkt for faldsikring.
12. Tilbehør
PODIUM sæde og sjækler til PODIUM sæde
13. Supplerende oplysninger
Kassering af udstyr:
ADVARSEL: I særlige tilfælde kan du være nødsaget til at kassere produktet efter kun én
enkelt anvendelse, afhængig af produktets type og anvendelsen af produktet, samt det miljø,
hvori produktet anvendes (ætsende miljø, havmiljø), eller som følge af skarpe kanter, ekstreme
temperaturer, kemiske produkter, m.m.
Kassér øjeblikkeligt udstyr, hvis:
- Det mindst er 10 år gammelt og er lavet af plastik eller tekstiler.
- Det har været udsat for et stort fald eller belastning.
- Resultaterne af inspektionen ikke er tilfredsstillende. Du er i tvivl om produktets pålidelighed.
- Du ikke kender udstyrets tidligere anvendelser til fulde.
- Når udstyret vurderes som ikke længere anvendeligt (som følge af ændringer i lovgivningen,
standarder, teknikker eller inkompatibilitet med andet udstyr, osv.).
Skaf dig af med kasseret udstyr for at undgå yderligere anvendelse.
Piktogrammer:
A. Levetid: 10 år - B. Mærkning - C. Tilladelige temperaturer - D. Sædvanlige
forholdsregler - E. Rensning/desinfektion - F. Tørring - G. Opbevaring/transport - H.
Vedligeholdelse- I. Ændringer/reparationer (skal udføres af Petzl undtagen udskiftning af
reservedele) - J. Spørgsmål/kontakt
3-års garanti
Imod alle defekter i materialer og fremstilling. Garantien dækker ikke: normal slitage, oxidering,
ændringer, udbedringer, forkert opbevaring, dårlig vedligeholdelse og anvendelser, som
produktet ikke er bestemt til.
Advarselsskilte
1. Situation med overhængende risiko, som kan føre til dødsfald eller alvorlige kvæstelser. 2.
Potentiel faresituation, som kan føre til mindre alvorlige kvæstelser. 3. Vigtig information om
produktets funktion og ydeevne. 4. Inkompatibelt.
Sporbarhed og mærkning
a. Identifikationsnummer for det bemyndigede organ, som kontrollerer produktionen af dette
PV - b. Certificeringsorgan - c. Sporbarhed: datamatrix - d. Størrelse - e. Individuelt nummer
- f. Fremstillingsår - g. Fremstillingsmåned - h. Batchnummer - i. Individuel reference - j.
Standarder - k. Læs brugsanvisningen grundigt. - l. Modelreference - m. Maksimal nominel
belastning - n. Producentens adresse - o. Fremstillingsdato (måned/år)
C0061800C (301018)
13

Werbung

loading