Werbung
Verfügbare Sprachen
Verfügbare Sprachen
15 og
21 DIN ved farvefilm til dagslys
(=
25 og
100 ASA)
17 og 23
DIN ved
sortlhvid
film
(
=
40 og
160 ASA).
Belysningsautomatikken reagerer
ikke
pa
mellemtrinene.
Nar
De
lcegger
kassetten
i,
indstilles belysningsmaleren automatisk
til
filmen.
Nar De retter objektivet mod motivet, ind-
st
illes
belysningsmaleren automatisk pa
den rigtige blrendeabning
.
Til venstre
i
s"'gerbi
ll
edet
kan De kontrollere den
ind-
st
ill
ede
bl
ce
ndevcerdi. Hvis der ved
siden
af
blcendevce
rdien
ses et
mdt
Iys,
betyder
det, at
Iyset
er
for stcerkt til optagelse
(f.
eks.
ved optagelse
med
en
hurtig
film
pa
en strand i
stce
rkt
so
llys). Idette
til-
fce
lde
ma
De
anvende et
gratilter.
Eller
Iyset
er for
svag
t,
sa ledes
at De ma bruge
mere
Iys
(f.
eks.
en
Iyskanon).
Ser De
et
gr",nt
Iys,
betyder det, at belysningen er
korrekt.
Det hvide
Iys
angiver meget
ringe
dybde-
skarphed og
betyder dermed,
at
De skal
ind still
e afstanden
helt korrekt. Dette
er
scerlig
vigtigt, nar
De
arb
ejder
med
brcend-
vidder pa over
30
mm eller pa korte
af-
stande
med relativt ringe Iysforhold.
Ved bl
ce
nde
2,8
til
22 ses
det gr",nne
Iys,
ved 1,8 til
2,8 ses
det hvide
Iys.
Tryktaste
for belysningskorrektlon
Hvis De filmer med
st",rre
bl
ce
ndeabning
og
ikke
vii give
afkald
pa
den
automatiske
belysningsreguiering, skal De'trykke
pa
plus-Hasten ved siden af
hastighedsvre
l-
geren. Sa
ice
nge
De holder denne
taste
nede,
fortscette
r
belysningsreguleringen at
arbejde med blcendeabninger, som er een
vcerdi st",rre end normalt
(f.
eks. 8 i stedet
for
11).
Pa
denne
made
kan De automatisk
belyse pa skyggerne for at undga at motiver
ved
modlys ikke
kommer til at sta som
silhuetter pa skcermen.
Manuel blcenderegulering
De
kan
sla
belysningsautomatikken fra og
selv indstille den
",nskede
bl
ce nde.
Dette
g",res ved at dreje blcendereguleringen
vcek
fra «automatic
».
Blcendeangivelsen
i
s",geren
reagerer nu kun ved drejning af
bl
ce
ndeknappen.
Pa denne made kan De korrigere den
automatisk
indstillede bl
ce
ndevcerdi, hvis
f.
eks.
den vigtige del
af
billedet er m",rkere
ell
er Iysere end
omgivels!,!rne.
I
sadanne
tilfcelde
maier
man denne del af billedet pa
en
kortere
afstand
og
indstiller
den fundne
vce
rdi manuelt.
Eksempel:
Ved
optagelse
af en
person
i
en bad pa solbeskinnet vand, viser
auto-
matikken bl. 11
.
Hvis
scenen optages med
denne
blre
nd
e,
bliver personen for
m",rk,
medens vandet bliver korrekt belyst. Belys-
ningen ma korrigeres.
Med manuel bl
ce
nderegulering er det under
bestemte forudscetninger muligt at foretage
op-
og
nedbl
ce
ndinger. Hvis man
langsomt
og kontinuerligt under optagelsen giver
mindre
Iys
til filmen, siger
man,
at man
laver
en nedblcending, og
omvendt, hvis
De vii
lave en
opblcending
.
Hvis De
vii lave
en nedblcending, aflceser
De f",rst den korrekte blcendevcerdi og
stiller derefter blcendereguieringen pa
«man
ual
».
Sa drejer De blcenderegulerin-
gen,
indtil
det aflceste blcendetal ses i
s",geren.
Under
optagelsen drejer
De
nu
langsomt
blcendereguleringen ned mod
den mindste blcende
(22).
Ved
normale
Iysforhold
mellem 5,6 og 8
opnar De
en
effektfuld nedblrending.
Ved
mindre
vce
rdier
(11
og
16)
er
nedblce
nding
ikke mulig, da
«vejen
»
er for kort. Fra
st",rre blcendeabninger bliver effekten
endu
mere virkningsfuld.
Det samme gcelder
for
opblcendinger.
Ogsa her ma De f",rst aflcese den korrekte
blcendevcerdi, og med blcendereguleringen
i «manual »-stilling gar De nu fra bl. 22
og drejer
langsom
t
op til den aflceste
blcendevce
rdi.
HUSK
efter sadanne effektoptagelser
eller
hvis
De har foretaget blcendekorrektioner,
at stille blcendereguleringen tilbage pa
«automatic».
Hvad er
XL?
Begrebet XL
er
en
engelsk
forkortelse og
betyder
«existing light»
-
forhanden-
vcerende
Iys.
Hvis De vii
film
e
und
er
for-
handenvce
rende (darlige)
Iysforhold
uden
at
bruge
spotlight
el ler
fotolamper, finder
52
Werbung
