BRUGSANVISNING
altid den korrekte type bor til den
forhåndenværende opgave.
Mindre arbejdsemner skal fastgøres i en
skruetvinge eller lignende. Hold aldrig
arbejdsemner i hånden!
Kontrollér, om der er skjulte ledninger eller
lignende i de emner, du skal bore i, for at undgå at
ramme dem med boret.
Læg et stykke affaldstræ under arbejdsemnet, når
det er muligt. Pas på, at boret ikke beskadiger
genstande under eller bag arbejdsemnet, f.eks. ved
boring i vægge.
Tag altid fat om begge håndtag ved brug af
slagboremaskinen.
Undgå at blokere ventilationsåbningerne med
hænderne.
Boret må ikke berøre noget, når du starter
slagboremaskinen.
Brug høreværn, når slagborefunktionen anvendes.
Ved boring i visse materialer kan der forekomme
sundhedsskadeligt støv. Brug åndedrætsværn.
Slagboremaskinen skal være standset helt, inden
du skifter mellem boring og slagboring, skifter
omløbsretning eller ændrer borehastigheden.
Læg aldrig slagboremaskinen fra dig, hvis boret
stadig roterer (hvis låseknappen f.eks. er trykket
ind). Vent, til boret er standset helt, med at lægge
slagboremaskinen til side, og tag stikket ud af
stikkontakten, hvis slagboremaskinen ikke skal
bruges.
Undgå at røre ved boret lige efter brug, da det
bliver meget varmt.
Når spændenøglen ikke er i brug, skal den
opbevares i holderen på ledningen.
Klargøring og justering
Drejning af støttehåndtaget
Støttehåndtaget (7) kan anbringes på et vilkårligt
sted omkring borespindelen, f.eks. under eller
vandret ud fra slagboremaskinen, så håndtaget
giver den bedst mulige støtte. Løsn håndtaget ved
DANSK
at dreje det mod uret, sæt det i den ønskede
position, og stram håndtaget igen.
Udskiftning af bor
Sæt spændenøglen i et af de tre huller på siden af
borepatronen (8), og drej den for at åbne holderne
i borepatronen.
Sæt det ønskede bor i borepatronen, og drej
spændenøglen den modsatte vej, til holderne
holder boret stramt.
Kontrollér, at boret sidder i midten af
borepatronen, og at det sidder fast.
Justering af dybdelære
Hvis du vil bore flere huller med samme dybde,
kan du bruge dybdelæren (9). Løsn skruen til
dybdelæren (10), indstil dybdelæren til den
ønskede dybde, og stram skruen igen.
Valg af boring eller slagboring
Vælg almindelig boring eller slagboring på
omskifteren (6). Skub omskifteren til højre for at
vælge slagboring og til venstre for at vælge
almindelig boring. Brug slagboring til boring i
beton, sten og cement. Brug almindelig boring til
boring i træ, metal, marmor, klinker, kalkcement
eller kunststoffer.
Valg af omløbsretning
Vælg omløbsretning (venstre eller højre) på
omskifteren (5). Slagborefunktionen må kun
bruges, når omskifteren er indstillet til højre.
Indstilling af omløbshastighed
Borehastigheden reguleres trinløst alt efter, hvor
langt du trykker tænd/sluk-knappen (2) ind. Du
kan indstille boremaskinens maksimumhastighed
ved at dreje hastighedsjusteringsknappen (3).
Drejes den mod mærket H, øges
maksimumhastigheden, og drejes den mod
mærket L, mindskes maksimumhastigheden.
Brug
Monter et egnet bor til opgaven, og juster evt.
dybdelæren.
Vælg den ønskede borehastighed på hastigheds-
4