Dansk
Køretøjer
Radiosignaler kan påvirke det elektroniske system i motorkøretøjer
(f.eks. elektroniske brændstofindsprøjtningssystemer, blokeringsfri
bremser, automatiske fartpiloter, airbagsystemer), der er installeret
forkert eller er dårligt skærmede. Kontakt producenten eller dennes
repræsentant for at få flere oplysninger om dit køretøj og eventuelt
ekstraudstyr.
Undlad at opbevare eller transportere brandfarlige væsker, gasser
eller eksplosive emner sammen med enheden eller tilbehørsdelene.
Køretøjer, der er udstyret med airbags: Husk, at airbags fyldes med
luft med betydelig kraft.
Undlad derfor at anbringe genstande, herunder også fastmonteret
eller bærbart radioudstyr, i området over airbaggen eller i området,
hvor den udløses. Hvis mobiltelefonudstyret er monteret forkert, og
airbaggen fyldes med luft, kan der opstå alvorlige skader.
Det er ikke tilladt at bruge enheden i fly. Sluk for enheden, før du går
ombord på flyet. Anvendelse af trådløse telekommunikationsenheder
i et fly kan bringe sikkerheden i luften i fare og forstyrre
telekommunikation. Det kan desuden være ulovligt.
Områder med risiko for eksplosion
Sluk altid for enheden, når du befinder dig et sted, hvor der er risiko
for eksplosion, og følg anvisninger på skilte og lignende. Der er
blandet andet risiko for eksplosion på steder, hvor du normalt bliver
bedt om at slukke bilens motor. På sådanne steder kan gnister
forårsage eksplosion eller brand, som kan føre til personskader eller
være dødbringende.
Sluk altid enheden på tankstationer og i nærheden af f.eks.
benzinpumper og benzininstallationer.
Følg de begrænsninger for brug af radioudstyr, der gælder på steder,
hvor man opbevarer eller sælger brændstof, kemiske fabrikker og
igangværende sprængningsarbejde.