Herunterladen Inhalt Inhalt Diese Seite drucken

ADURO 7-1 Bedienungsanleitung Seite 5

Inhaltsverzeichnis

Werbung

Verfügbare Sprachen
  • DE

Verfügbare Sprachen

_______________________________________________________________________________________________________________________________
Læs eventuelt mere om de danske regler i Bygningsreglement for småhuse udgivet af Byggestyrelsen.
Brændeovnen kan tilsluttes til en skorsten med flere påmonterede varmekilder.
3.0 Fyring i brændeovnen
3.1 Vigtige sikkerhedsoplysninger
Brændeovnen bliver varm under brug, og der skal derfor udvises fornøden forsigtighed.
Opbevar aldrig let antændelige væsker som benzin i nærheden af brændeovnen og anvend aldrig let
antændelige væsker til at antænde brændet i brændeovnen.
Tøm aldrig askeskuffen, når brændeovnen er varm. Der kan ligge gløder i askeskuffen i op til 24 timer
efter, at ilden er gået ud. Vent derfor med at tømme askeskuffen til du er sikker på, at der ingen gløder er
i asken.
Lågen skal være lukket, mens brændeovnen bruges. Kun de første minutter under optænding kan lågen
stå på klem.
I tilfælde af skorstensbrand: luk alle spjæld på brændeovnen og ring til brandvæsenet.
3.2 Hvilket træ er egnet til fyring?
Træ og træbriketter. Vi anbefaler at bruge kløvet løvtræ, der har været opbevaret mindst 1 år udendørs under tag.
Træ, der opbevares indendørs, har tendens til at blive for tørt og dermed afbrænde for hurtigt. Træet skal helst
fældes om vinteren, for da er meget af fugtigheden i træet trukket ned i rødderne. For at opnå optimal afbrænding
må træets fugtighed ikke overstige 18 %, hvilket svarer til ca. et års opbevaring udendørs under tag. Træets
fugtighed kan måles ved hjælp af en fugtmåler eller ved at smøre opvaskemiddel i den ene ende af træet og puste i
den anden ende. Hvis træet er tørt nok, vil der komme sæbebobler. Træet kløves i stykker med en diamater på ca.
10 cm og en brændelængde på max 39 cm. Ved anvendelse af for fugtigt træ reduceres ovnens virkningsgrad
betydeligt og partikelemissionen øges.
Det er forbudt at afbrænde lakeret træ, imprægneret træ, spånplader, papir og andet affald. Afbrænding af disse
materialer skader både miljøet, brændeovnen og dit helbred. Fossile brændsler må ikke anvendes.
3.3 Hvordan tænder jeg op i min brændeovn?
Optændingen er meget afgørende for en hurtig og effektiv start på forbrændingen.
1) Åbn for opstartsspjældet/primærspjældet nederst under lågen og sekundærluften/sekundærspjældet øverst
bag lågen. Primærspjældet bruges i starten til at få bålet i gang, mens sekundærluften holder bålet ved
lige. Nedenstående illustration viser brændeovnen set fra fronten med angivelse af spjældene.
2) Læg et kløvet stykke træ på tværs i brændkammeret og placer to optændingsbriketter op ad træet. Tænd
briketterne og læg hurtigt et nyt stykke kløvet træ tæt op af briketterne og et par små stykker træ på tværs
ovenpå. Der skal kunne komme luft til briketterne samtidig med, at træstykkerne skal ligge tæt og "varme"
hinanden.
3) Hold lågen ca. 1 cm på klem, indtil glasset er så varmt, at du ikke længere kan røre det. Luk herefter lågen.
Når der er klare synlige flammer, og ilden har godt fat, lukkes for primærspjældet nederst under lågen.
5

Werbung

Inhaltsverzeichnis
loading

Inhaltsverzeichnis