Bresser Venus 76/700 AZ Bedienungsanleitung Seite 44

6. Tilbehør
Teleskopet har flere tilbehørsdele (ill. 2). Afhængig af modellen leveres:
6.1. Okularer
Teleskopets forskellige forstørrelser bestemmes ved at skifte okularerne.
Formel til beregning af forstørrelsen:
Teleskopbrændvidde. : Okularbrændvidde. = Forstørrelse
Eksempel:
Teleskop- Okular-
brændvidde brændvidde
700 mm 20 mm
700 mm 4 mm
6.2. Zenitspejl (kun refraktor)
Zenitspejlet (19) giver et omvendt billede (spejlvendt) og indsættes
derfor kun ved himmelobservationer.
6.3. Barlowlinse
En Barlowlinse 3x (20) trippel forstørrelsesstyrken.
6.3.1 Montering og brug af linseteleskoper
Ved anvendelsen af et linseteleskop skal du kun indsætte Barlowlinsen
i Zenitspejlet (ill. 12a, 19). Derfor skal okularet tages ud af Zenitspejlet
og erstattes med Barlowlinsen. Indsæt derefter okularet med den største
brændvidde og sæt det fast ved at stramme spændeskruen håndfast til
(ill. 21, Z).
6.3.2 Montering og brug af spejlteleskoper
Ved anvendelsen af et spejlteleskop skal du løsne spændeskruen på
okularstudsen (Fig. 21, X) og tage okularet ud af okularstudsen. Indsæt
derpå Barlowlinsen (20) lige i okularstudsen og stram atter spændeskruen
håndfast til. Indsæt derefter okularet med den største brændvidde i
Barlowlinsen og sæt det fast med spændeskruen (Fig. 21, Z).
6.4 Smartphone-fæste
Sæt okularet ind i smartphone-fæstet og spænd skruen (fig. 23, X) på
holderen fast. Herefter sættes smartphone-fæstet med okularet ind i
okular-studsen (6) eller skråspejlet (19) (linseteleskop) og spænd derpå
klemskruen (fig. 23, Y) på studsen eller skråspejlet godt fast. Tænd nu
for kamera-app'en på din smartphone. Tryk derefter din smartphone
fast på holderen og tjek at den sidder godt fast. Kameraet skal ligge lige
over okularet. Smartphone'en skal centreres nøjagtigt over okularet, så
billedet er præcist centreret på din skærm. Det kan være nødvendigt at
bruge zoomfunktionen for at tilpasse billedet til skærmen på din smart-
phone. Sugekopperne skal være tørre, rene og fri for alle former for støv
og snavs. Vi påtager os intet ansvar for tabte og ødelagte smartphones,
som sker på grund af forkert betjening.
7. Demontering
Efter en forhåbentlig interessant og vellykket observation anbefaler vi,
at du opbevarer hele teleskopet i et tørt og godt udluftet rum. På nogle
teleskopmodeller er det nemt at skrue montering og stativ fra hinanden.
Derved bibeholdes monteringens indstillinger. Glem ikke at anbringe
støvhætterne på tubusåbningen og på okularstudsen. Alle okularer og
optisk tilbehørsdele skal også opbevares i de respektive beholdere.
Forstørrelse Forstørrelse med
Barlowlinse 3x
35X 105X
175X 525X
HENVISNINGER til rengøring
Rengør kun linserne (okular og/eller objektiv) med en blød, fnugfri klud
(f.eks. mikrofiber). Tryk ikke for hårdt med kluden for at undgå at ridse
linsen.
Til fjernelse af kraftigere rester af snavs, fugtes pudsekluden med
brille-rens, hvorefter linsen rengøres med et let tryk.
Beskyt apparatet imod støv og fugt! Lad, efter brug - især ved høj luft-
fugtighed - apparatet akklimatisere sig ved stuetemperatur, så eventuel
restfugt kan fordampe.
DEL III – Appendiks
1. Mulige observationsobjekter
Nedenstående finder du et udvalg og en forklaring på interes-
sante himmellegemer og stjernehober. På illustrationerne sidst i
vejledningen kan du se hvordan objekterne under god sigtbarhed kan
observeres gennem teleskopet med de medleverede okularer.
Månen (ill. 24)
Månen er jordens eneste naturlige satellit.
Omløbsbane: cirka 384.400 km borte fra jorden
Omkreds: 3.476 km
Afstand: 384.401 km
Månen har været kendt siden forhistorisk tid. Det er det
næstklareste objekt på himlen efter solen. Når månen kredser om jorden
én gang pr. måned, så ændrer vinklen mellem jorden, månen og solen
sig. Vi ser dette som de cykliske månefaser. Tidsintervallet mellem to på
hinanden følgende nymåner er 29,5 dage (709 timer).
Stjernebilledet ORION / M42 (ill. 25)
Rektascension: 05:32.9 (timer : minutter)
Deklination: -05:25 (grader : minutter)
Afstand: 1.500 lysår
Oriontågen (M42), med en afstand af 1600 lysår, er den klareste
diffus-tåge på himlen. Den kan skimtes med det blotte øje og er et
lønsomt objekt for teleskoper i alle størrelser, lige fra den mindste kikkert
til de største jordbundne observatorier og Hubble Space-teleskopet.
Det drejer sig hovedsageligt om en stor sky bestående af gas og
støvtåge, som med over 10 grader dækker mere end halvdelen af
Orions stjernebillede. Denne vældige sky strækker sig flere hundrede
lysår.
Stjernebilledet LYREN / M57 (ill. 26)
Rektascension: 18:51.7 (timer : minutter)
Deklination: +32:58 (grader : minutter)
Afstand: 4.100 lysår
M-57, er den berømte ringtåge i stjernebilledet Lyren, som ofte anses
for at være prototypen på en planetarisk tåge og er en af den nordlige
halvkugles pragtstykker på sommerhimlen. De seneste undersøgelser
viser, at det i al sandsynlighed drejer sig om en ring (Tyren) af klart
lysende materie, som omgiver den centrale stjerne (kun synlig med større
teleskoper) og ikke en kugle – eller ellipsoideformende gasstruktur. Hvis
man betragter ringtågen fra siden, ligner det Håndvægttågen M27. Vi
betragter dette objekt direkte på tågens pol.
Stjernebilledet Ræven / M27 (ill. 27)
Rektascension: 19:59.6 (timer : minutter)
Deklination: +22:43 (grader : minutter)
Afstand: 1.250 lysår
Håndvægttågen M27, eller Håndvægttågen i Ræven, var den første
planetariske tåge, som nogensinde blev opdaget. Charles Messier
opdagede denne nye og fascinerende objektklasse d. 12. juli 1764.
Vi ser dette objekt omtrent på dets ækvatorialplan. Hvis man så
Håndvægttågen fra en af polerne, ville den sandsynligvis ligne en ring,
ligesom den vi kender fra Ringtåge M57.
Dette objekt kan man under nogenlunde gode vejrforhold allerede se
med små forstørrelser.
- 44 -