Eksempel:
Med en midlingstid på 10 sek. og 1 hukommelse vil der gå (10/1) = 10
sek. mellem udgangens opdateringer. Udgangen vil typisk foretage et
spring ved opdateringen.
Er antal hukommelser f.eks. 10, vil der gå (10/10) = 1 sek. mellem
udgangens opdateringer, og hver hukommelse (1...10) vil indeholde
middelværdien for 1 sek. Udgangen opdateres hvert sek. med mid-
delværdien af de 10 hukommelser. Springene på udgangen vil derfor
typisk blive mindre. De 10 hukommelser vil løbende blive udskiftet
efter FIFO princippet (først ind, først ud).
015 = Hældningstransmitter (dI/dt funktion):
Hældningstransmitteren omsætter A-indgangens hældning (dI) efter en
valgt tidsperiode til et analogt udgangssignal. Hver gang den valgte
tidsperiode (dt) er udløbet, aflæses indgangens værdi. Den sidste
aflæsning sammenlignes med den forrige, og forskellen mellem de
to værdier er indgangssignalets hældningsgrad, som omsættes til et
analogt udgangssignal. Udgangen opdateres, hver gang en tidsperiode
(dt) er udløbet. Hældningsgraden kan vælges positiv eller negativ. Det
er muligt at midle indgangssignalet efter en eksponentialfunktion, så
funktionen kan anvendes på urolige signaler.
Eksempel:
Minimum hældningsgrad (dIL) = 0%.
Maximum hældningsgrad (dIH) = -1%.
Tidsperiode = 5 sekunder.
Analog udgang = 4...20 mA.
Resultat:
Når der efter 5 sekunder ingen ændring er på indgangsværdien, vil
udgangen være 4 mA. Når indgangsværdien er faldet 0,5% efter 5
sekunder, vil udgangen være 12 mA. Når indgangsværdien er faldet
1% efter 5 sekunder, vil udgangen være 20 mA.
016 = Analog multiplexer:
Formel: (P1*A) og (P2*B).
Den indgang (A eller B), der skal overføres til udgangen, vælges via
den digitale indgang. A-indgangen er valgt, når den digitale indgang
ikke er aktiveret, og B-indgangen, når den digitale indgang er aktiveret.
P1 og P2 er skaleringsfaktorer, som multipliceres på henholdsvis A- og
B-indgangene. Når skaleringsfaktoren er 1, vægtes indgangssignalet
med dets fulde værdi. En skaleringsfaktor på 0,5 vil vægte indgangs-
signalet med halvdelen af dets værdi.
28
5.2 FrQ - Frekvens.
Common mode frekvensundertrykkelse.
Mulige valg er 50 eller 60. [Hz]
5.3 dSP - Displayvisning i normal tilstand.
Visningen er i procent af valgt span. For moduler med Pt100 indgang
er der tillige den mulighed at få visningen vist i °C.
Mulige valg er A eller B [Indgang], OUt [Udgang] eller °C [Temperatur].
5.4 PAS - Password.
Når password er 040, kan der foretages ændringer i alle menupunkter.
Når password er <> 040, er programmering i alle menupunkter bloke-
ret, men åben for aflæsning af indstillinger.
Lovlige valg er 0...999. [Password]
29