DA/NO
Tillykke med din nye Aduro Pilleovn
For at få mest mulig glæde og nytte af din nye Aduro Pilleovn er det vigtigt, at du læser
betjeningsvejledningen grundigt igennem, inden ovnen installeres og tages i brug. Fejl eller
forkerte indstillinger kan forårsage farlige forhold og/eller dårlig drift. Du finder den fulde
betjeningsvejledning på
www.aduro.dk/download
eller ved at scanne QR-koden.
På bagsiden af ovnen kan du finde produktionsnummer samt serienummer (UUID). Af hensyn til garantien
og ved øvrige henvendelser er det vigtigt, at du kan oplyse disse numre.
Årligt servicebesøg
Din pilleovn skal serviceres inden for det første år af en autoriseret Aduro servicetekniker, hvor den justeres
og renses. Herefter skal den serviceres en gang om året fra dato for det seneste servicebesøg. Du står selv
for at dække udgiften hertil. Kontakt din lokale Aduro GO partner eller book et servicebesøg (gælder kun DK)
via vores hjemmeside:
www.aduro.dk/aduro-pilleovne/book-et-servicebesoeg
Reklamationsret
Reklamationsretten gælder i henhold til købeloven i det land, hvor ovnen er købt. Købskvittering med dato
gælder som bevis.
For alle pilleovne gælder det, at det kan være nødvendigt at justere forbrændingsluft og sneglehastighed for
at optimere funktionen og opnå en effektiv forbrænding. Aduro og vores servicepartnere kan overvåge og
justere ovne på Aduro Cloud. Dette er dog kun muligt, hvis ovnen er forbundet til clouden via wi-fi. Aduro kan
derfor ikke behandle klager vedrørende funktion og forbrænding, hvis ovnen ikke er online.
Find mere information vedrørende reklamationer her:
www.aduro.dk/garanti
/
www.aduro.no/garanti
Generel information
Pilletype
Du bør udelukkende anvende Ø6 mm træpiller med en max længde på 30 mm som er certificeret efter
klasse 1 standarden ISO 17225-2 (DIN plus, EN plus 14961-2 A1, PEFC / 04-31-0220 eller ÖNORM
M7135). Vi anbefaler, at du anvender træpiller af god kvalitet, som er nemme at knække – og gerne lyse
frem for mørke piller, idet mørke piller kan have negativ indflydelse på ovnens støjniveau, virkningsgrad og
renseinterval. Fugtigheden må ikke overstige 10 % af vægten, og askeprocentsatsen skal være under 1% af
vægten.
Skorsten og træk
Skorstenen har en stor betydning for ovnens drift. Det er skorstenens opgave, at røggasserne bliver trukket
ud af brændkammeret. Det er derfor vigtigt, at skorstenen passer til ovnen. Pilleovnen er dog udstyret med
en røgblæser, der understøtter det naturlige skorstenstræk og dermed sørger for den nødvendige tilførsel af
friskluft ved at skabe undertryk i brændkammeret. Vi anbefaler tilslutning af ekstern lufttilførsel ved
installationer i lufttætte huse. Mængden af luft som er nødvendig for forbrændingen er 25 m3/h.
Version 5
Latest revision: 23.09.2024